Stena Line får ny kvinde ved roret i Danmark

Report this content

Færgerederiet Stena Line har en ny kvinde ved roret. Christina Bromander er netop tiltrådt stillingen som Trade Director og overtager ansvaret for rederiets to danske ruter Frederikshavn-Göteborg og Grenaa- Halmstad.

Stena Lines historie i Danmark går helt tilbage til 1963, og nu skal det næste kapitel skrives af svenske Christina Bromander. Hun overtager stillingen fra Elisabeth Lönne, som har fået nye udfordringer som Chief Commercial Officer i det svenske færgerederi.

Den nye kvinde i spidsen har allerede et godt kendskab til den danske forretning, da hun kommer direkte fra en stilling, som ansvarlig for salg & service ombord på de dansk-svenske ruter.

“Gennem min tidligere stilling har jeg haft muligheden for at lære vores danske ruter og skibe og ikke mindst de mange dygtige kollegaer at kende. Vi er netop kommet ud af en pandemi, hvor vi er lykkes med at styrke vores rolle i den dansk-svenske infrastruktur, og jeg vil gøre mit yderste for at bidrage til den positive udvikling for vores kunder og medarbejdere”, siger Christina Bromander.

Christina Bromander skal i sin nye stilling styrke Stena Lines position mellem Danmark og Sverige og videreudvikle ruten Frederikshavn-Göteborg, som besejles af de tre færger Stena Danica, Stena Jutlandica og Stena Vinga, samt ruten Grenaa-Halmstad, som besejles af Stena Nautica. Stena Line har netop indgået et langsigtet samarbejde med Grenaa Havn, der sikrer færgeforbindelsen til 2034.

”Ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad er meget unikke og særdeles vigtige for Stena Line og for udviklingen af hele Kattegatregionen. Vi skal bygge videre på vores position i Danmark, optimere vores ruter og oplevelsen ombord samt vækste sammen med vores kunder og partnere. Efter en nogenlunde Coronafri sommer oplever vi igen stor efterspørgsel på passagertransporten, hvilket vi skal bygge videre på i fremtiden,” siger Christina Bromander.

Christina Bromander træder til som Trade Director direkte fra stillingen som Regional Onboard Sales & Service Manager på Stena Lines danske ruter. Udover sit kendskab til rederibranchen har Christina samlet mere end 30 års erfaring fra hospitality-branchen, hvor hun har haft forskellige ledende stillinger i Sverige samt internationalt, herunder som direktør for Quality Hotel 11 og Eriksbergshallen samt hotelchef for Clarion Hotel Post i Göteborg.

”Jeg er utroligt glad for, at vi kan byde Christina velkommen som Trade Director i Danmark. Jeg har på nært hold oplevet Christina, som allerede har vist, at hun passer perfekt ind i teamet. Hun er en resultatorienteret og værdibaseret leder med det helt rette mix af kompetencer og erfaringer. Jeg er helt tryg ved at overlade roret til hende, og jeg er overbevist om, at hun får styret vores danske forretning i den helt rigtige retning,” afslutter Elisabeth Lönne, Chief Commercial Officer i Stena Line.

Christina Bromander er 53 år. Privat er hun bosat i Göteborg, hvor hun bor med sin mand Christian. Sammen er de kontaktfamilie til et søskendepar på 10 og 13 år.

Billedtekst: Christina Bromander er Stena Lines nye Trade Director med ansvar for rederiets to danske ruter. Foto: Stena Line.

Stena Line Group

Press Office
+46 (0)31 85 85 32
press@stenaline.com

Om Stena Line: Stena Line er et af Europas førende færgerederier med 38 fartøjer og 18 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og udvikler nye intermodale fragtløsninger ved at kombinere transport mellem jernbane, vej og til søs. Stena Line spiller også en væsentlig rolle for turismen i Europa med sin omfattende passagerdrift. Virksomheden er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. Stena Line har omkring 5.100 ansatte og en årlig omsætning på 1 milliarder euro.

Læs mere om rederiet her: www.stenaline.com.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Gennem min tidligere stilling har jeg haft muligheden for at lære vores danske ruter og skibe og ikke mindst de mange dygtige kollegaer at kende. Vi er netop kommet ud af en pandemi, hvor vi er lykkes med at styrke vores rolle i den dansk-svenske infrastruktur, og jeg vil gøre mit yderste for at bidrage til den positive udvikling for vores kunder og medarbejdere
Christina Bromander, Trade Director
Ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad er meget unikke og særdeles vigtige for Stena Line og for udviklingen af hele Kattegatregionen. Vi skal bygge videre på vores position i Danmark, optimere vores ruter og oplevelsen ombord samt vækste sammen med vores kunder og partnere. Efter en nogenlunde Coronafri sommer oplever vi igen stor efterspørgsel på passagertransporten, hvilket vi skal bygge videre på i fremtiden
Christina Bromander, Trade Director
Jeg er utroligt glad for, at vi kan byde Christina velkommen som Trade Director i Danmark. Jeg har på nært hold oplevet Christina, som allerede har vist, at hun passer perfekt ind i teamet. Hun er en resultatorienteret og værdibaseret leder med det helt rette mix af kompetencer og erfaringer. Jeg er helt tryg ved at overlade roret til hende, og jeg er overbevist om, at hun får styret vores danske forretning i den helt rigtige retning
Elisabeth Lönne, Chief Commercial Officer