Stena Line gør status et år efter: Grenaa-Halmstad var den rette beslutning

Report this content

Stena Lines færgerute mellem Grenaa og Halmstad blev søsat i februar 2020. Et år efter kan Stena Line på trods af pandemien blandt andet se tilbage på en vækst i godstrafikken på hele 15 %. Den markante stigning overgår forventningerne i både Danmark og Sverige.  

For et år siden blev åbningen af færgeruten mellem Grenaa og Halmstad fejret med folkefest på begge sider af vandet. Et år efter gør Stena Line status på den nye rute. På trods af et udfordrende år har færgeruten opnået en tocifret vækstrate i godstrafikken på hele 15 % fra rutens start til udgangen af 2020. Grenaa-Halmstad er både en fragt- og passagerrute, men under pandemien har fokus været på at sikre de vigtige varestrømme mellem Sverige og Danmark.  

”Det var helt sikkert den rette beslutning at lancere ruten mellem Grenaa og Halmstad. På trods af coronakrisen har vores fragtkunder taget rigtig godt imod den nye rute, og vi har opnået en vækst på 15 % i godstrafikken fra rutestarten til udgangen af 2020 i forhold til den tidligere rute mellem Grenaa og Varberg. En vækst, der har overgået vores forventninger både i Danmark og Sverige, og den positive udvikling ser ud til at fortsætte ind i 2021. Kunderne værdsætter især Halmstads geografiske placering og infrastruktur - og så spiller effektiviten ved at sejle over Kattegat i stedet for at køre hele vejen selvfølgelig en stor rolle,” siger Elisabeth Lönne, ansvarlig for Stena Lines danske ruter.

Stena Line har under pandemien valgt at fastholde de 22 ugentlige færgeafgange for at sikre den kritiske infrastruktur primært med fokus på godstransport. Siden åbningen af ruten har færgen Stena Nautica foretaget mere end 1.100 sejladser og fragtet næsten 700 kilometer gods.

På passagersiden har rederiet af gode grunde endnu ikke kunne opleve rutens potentiale på grund af pandemien og rejseforbud, der har ramt passagertrafikken hårdt. Baseret på bookingtendenser både inden og under pandemien samt undersøgelser angående sine kunders rejselyst, er rederiet dog ikke i tvivl om, at der er stor interesse for at booke billetter mellem Grenaa og Halmstad, når det igen er muligt at rejse på tværs af grænser.

”Inden pandemien oplevede vi en stigning i reservationer på ruten på 20 procent fra svensk side og helt op til 50 procent på dansk side sammenlignet med året før, og lige så snart vi så lempelser af rejserestriktioner i sommers, så vi øgede bookinger. Når verden åbner igen, er vi klar til at udvikle turismen på tværs af Kattegat - og det er vores samarbejdspartnere på begge sider af vandet også,” siger Elisabeth Lönne.

En styrket infrastruktur giver en styrket Kattegatregion

Stena Line er meget engageret i udviklingen af Kattegatregionen, der øger mulighederne for samarbejde på tværs af Kattegat og mellem stort set alle dele af samfundet som kommuner, erhvervsliv, kultur og turisme. Derfor ser rederiet også en stærkere østjysk infrastruktur som en styrke for regionen, der vil binde Grenaa tættere på Aarhus og hele Østjylland tættere på Vestsverige.

”Åbningen af Grenaa-Halmstad var en katalysator for Kattegatregionen, og vi vil fortsætte med at investere i færgeruten. En forbedret infrastruktur mellem Aarhus og Grenaa vil gøre det endnu nemmere for det voksende antal færgepassagerer at komme til og fra Grenaa og ud på vores flydende motorvej over Kattegat,” afslutter Elisabeth Lönne.

Ligesom færgeruten bidrager til at binde Kattegatregionen bedre sammen, vil en motorvej øge tilgængeligheden og skabe en endnu hurtigere og mere effektiv forbindelse mellem Østjylland og Sverige.

 

Øget sikkerhed ombord på Stena Lines færger

Stena Line har siden september fulgt myndighedernes krav om brug af mundbind terminaler, havne og ombord på færgerne. Derudover har rederiet siden pandemien start indført en række omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der skal bekæmpe spredningen af coronavirus og sikre en sikker og tryg rejse ombord på rederiets færger. Sikkerhedsforanstaltningerne er blandt andet social afstand, luftcirkulation med frisk havluft, hyppig og grunding rengøring samt nye tågemaskiner, der bruges til at desinficere fællesarealer og kahytter på færgerne.

Læs mere om Stena Lines sikkerhedsforanstaltninger her: https://www.stenaline.dk/sail-safe

For mere information, kontakt venligst: Stena Line Group Press Office på telefon: +46(0)31 85 85 32 eller mail: press@stenaline.com. 

Om Stena Line: Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 37 fartøjer på 17 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad. Stena Line er en del af Stena AB, der har omkring 16.000 medarbejdere og en årlig omsætning på 37 milliarder svenske kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

Stena Lines færgerute mellem Grenaa og Halmstad blev søsat i februar 2020. Et år efter kan Stena Line på trods af pandemien blandt andet se tilbage på en vækst i godstrafikken på hele 15 %.
Tweet dette

Citater

Det var helt sikkert den rette beslutning at lancere ruten mellem Grenaa og Halmstad. På trods af coronakrisen har vores fragtkunder taget rigtig godt imod den nye rute, og vi har opnået en vækst på 15 % i godstrafikken fra rutestarten til udgangen af 2020 i forhold til den tidligere rute mellem Grenaa og Varberg
Elisabeth Lönne, ansvarlig for Stena Lines danske ruter