Stena Line indgår nyt partnerskab med Strawberry om driften af The Reef-hotellet
Det står nu klart, at den norske hotelkæde Strawberry overtager forpagtningen af Stena Lines badehotel The Reef i Frederikshavn.
Siden 2010 har Stena Line tilbudt caribiske oplevelser på badehotellet The Reef i Frederikshavn i Nordjylland. Hotellet har været en destination for mange rejsende på Stena Lines rute mellem Gøteborg og Frederikshavn, og har i årenes løb gennemgået flere renoveringer og opdateringer. Nu er det tid til næste kapitel, når hotelkæden Strawberry overtager driften og udviklingen af hotellet.
"Strawberry har solid erfaring med at udvikle destinationshoteller, og det bliver meget spændende at indgå i et partnerskab med dem og udvikle The Reef til en endnu bedre destination for vores gæster", siger Christina Bromander, Trade Director for Business Region Denmark hos Stena Line.
Hotelkæden Strawberry er en af de største i Norden med 234 hoteller og 20.000 ansatte. I de senere år er virksomheden vokset i Danmark, primært i Københavnsområdet, og overtagelsen af driften af The Reef ligger godt i tråd med, hvordan virksomheden ønsker at fortsætte med at udvikle sig.
"For Strawberry er The Reef en fantastisk tilføjelse til porteføljen af destinationshoteller, og det er særligt spændende for os med et nyt dansk hotel. Kombinationen af stærke ejere med engagement og ambitioner for fremtiden gør dette til et attraktivt og spændende partnerskab for Strawberry. The Reef er et populært hotelprodukt for rejsende og børnefamilier, og vi ser frem til at udvikle hotellet sammen med ejerne og medarbejderne", siger Daniel Stenbäck, Chief Development Officer hos Strawberry.
Den nye aftale betyder, at Stena Lines samarbejde med Scandic ophører.
"Vi vil gerne takke Scandic for det gode samarbejde, vi har haft gennem årene," siger Christina Bromander.
For mere information, kontakt venligst:
Maria Hellbjörn, PR- og kommunikationschef
maria.hellbjorn@stenaline.com
+46 (0) 765 511 84 14
Eller Stena Line-koncernens pressekontor:
press@stenaline.com
+46(0) 31 85 85 32
Om Stena Line: Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 39 fartøjer på 17 færgeruter i Nordeuropa med 27,000 afgange om året. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og udvikler nye intermodale fragtløsninger ved at kombinere transport med jernbane, vej og skib. Stena Line spiller også en væsentlig rolle for turismen i Europa med sin omfattende passagertransport. Selskabet er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad. Stena Line har 5,900 ansatte og en årlig omsætning på 17 milliarder svenske kroner. Læs mere her: www.stenaline.com.