Stena Line introducerer nye foranstaltninger, der sikrer optimal sikkerhed på færgerejser
Færgerederiet Stena Line har introduceret en række sikkerhedsforanstaltninger, der sigter mod at gøre færgerne til den sikreste form for offentlig transport. Social afstand, tågemaskiner med desinficerende middel og ventilation med frisk havluft er nøglen til optimal sikkerhed på færgerejserne, når grænserne genåbner.
Grundet rejserestriktioner og lukkede grænser har passagerantallet på Stena Lines færger været kraftigt reduceret de seneste måneder. I stedet har rederiet haft fokus på at holde varestrømmene i gang og sikre den vigtige forsyning af eksempelvis fødevarer, medicin og udstyr mellem Danmark og Sverige samt de øvrige færgeruter i Europa.
Nu oplever Stena Line igen en stigning i passagerbookinger. For at være på forkant med genåbningen af færgedrift med passagerer på tværs af landegrænser, har rederiet indført en række omfattende, nye sikkerhedsforanstaltninger, der skal bekæmpe spredningen af coronavirus og sikre en sikker og tryg rejse for passagerne.
”Færgerejser er den eneste transportform, hvor passagerer let kan holde afstand til hinanden, så det er ingen overraskelse, at vi nu ser en stigning i bookinger på grund af den gradvise genåbning og færre restriktioner. Vi vil gerne være på forkant, når der igen bliver åbnet for internationale rejser. Derfor har vi indført de nye anti-coronavirus sikkerhedsforanstaltninger,” siger Niclas Mårtensson, administrerende direktør for Stena Line, og tilføjer:
”Sikkerhedsforanstaltningerne skal give vores kommende passagerer en tryghed i at vide, at færgen er den sikreste offentlige transportform for rejsende og fragtchauffører. Vores passagerers og besætnings sikkerhed vil altid have den højeste prioritet”.
Stena Line har foretaget risikovurderinger, der har begrænset antallet af passagerer på hver overfart for at garantere tilstrækkelig plads. Andre sikkerhedsforanstaltningerne er blandt andet social afstand, luftcirkulation med frisk havluft, hyppig og grunding rengøring samt nye tågemaskiner, der bruges til at desinficere fællesarealer og kahytter på færgerne. Se hele listen over Stena Lines anti-coronavirus sikkerhedsforanstaltninger nedenfor.
”Ved at give mulighed for social afstand under hele rejsen ombord på vores store, lyse og rummelige færger med masser af frisk havluft både indvendigt og udvendigt, tilbyder vi en sikker måde at rejse på for mennesker, der trænger til en pause efter den langvarige nedlukning,” siger Niclas Mårtensson.
Stena Lines anti-coronavirus sikkerhedsforanstaltninger:
FØR AFREJSE
- Vær opdateret på Stena Lines sikkerhedsforanstaltninger angående hygiejne og social afstand – vi kommunikerer disse igennem vores kommunikationskanaler
- Lad være med at rejse, hvis du syg – eller hvis du føler dig utilpas
- Følg de nationale sundhedsguidelines samt rejserestriktioner
- Vask dine hænder hyppigt
I TERMINALEN
- I vores terminaler er der øget mulighed for håndvask samt hånddesinfektion, og der bliver foretaget hyppig og grundig rengøring – med ekstra fokus på udsatte områder
- Kortbetaling frem for kontantbetaling er at foretrække hvis muligt
- Vore salgsområder er udstyret med plexiglasbeskyttelse
- Vores restaurantafdelinger har indført nye tiltag for at sikre maksimal hygiejne
VED BOARDING SAMT LANDGANG
- Ved check-in vil der blive spurgt ind til dit helbred. Passagerer med nogen form for indikation eller mistanke om COVID-19 vil blive nægtet boarding
- Social afstand er markeret med gulvmarkeringer ombord samt i vores terminaler. Dette bliver samtidigt annonceret i højttalere
SIKKER SOCIAL AFSTAND
- Mere plads ombord! Alle vores færger har reduceret passagerkapaciteten for at kunne opfylde anbefalinger om social afstand
- Kahytter benyttes som enkeltmandskahytter, hvor det er muligt, med mindre man i forvejen rejser sammen og deler køretøj
- Ved kontakt med personalet ombord er sikkerheden øget ved brug af plexiglas og visir
- Bestemte områder såsom saunaer, legeområder og lignende er ikke åbne
RENGØRING OG HYGIEJNE OMBORD
- Øget mulighed for håndvask samt hånddesinfektion på offentlige områder
- Annonceringer, plakater samt digital skiltning angående hygiejne-guidelines findes ombord
- Hyppig og grundig rengøring samt desinfektion ombord – med ekstra fokus på udsatte områder såsom dørhåndtag, berøringsoverflader, telefoner og lignende
- Ventilationssystemerne cirkulerer 100 % frisk havluft og derfor ingen recirkulation
- Nye tågemaskiner bruges til at desinficere fællesarealer og kahytter på færgerne
BUTIKKER, BARER OG RESTAURANTER OMBORD
- Vores restaurantafdelinger har indført nye tiltag for at sikre maksimal hygiejne. Der tilbydes ikke buffet. Derimod tilbyder vi enkeltserveringer samt emballerede fødevarer
- Kortbetaling frem for kontantbetaling er at foretrække hvis muligt
Se videoen om sikkerheden ombord her.
Billedtekst:
Stena Line har introduceret en række nye sikkerhedsforanstaltninger, der skal gøre færgerne til den sikreste form for offentlig transport.
Stena Line Group
Press Office
+46 (0)704 85 85 32
press@stenaline.com
Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 36 fartøjer på 18 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad. Stena Line er en del af Stena AB, der har omkring 16.000 medarbejdere og en årlig omsætning på 37 milliarder svenske kroner.