Stena Line lukker midlertidigt passagertrafikken på ruterne til og fra Danmark

Report this content

Fredag den 13. marts 2020 meddelte Danmark og Polen, at de midlertidigt lukker deres grænser på grund af Coronavirus (COVID-19). Rederiet Stena Line vil derfor midlertidigt reducere sin passagertrafik til disse lande. Godstrafikken vil fortsætte indtil videre.

Ruten Frederikshavn-Oslo vil være lukket helt fra og med lørdag den 14. marts.

På grund af meddelelsen om, at Danmark og Polen lukker deres grænser, lukker Stena Line midlertidigt ned for sin passagertrafik til og fra disse lande. Fra det tidspunkt, hvor passagertrafikken lukker, får danske, polske og svenske statsborgere lov til at rejse med færgerne til deres respektive hjemlande i løbet af 72 timer.

Ændringerne påvirker følgende ruter:

Frederikshavn-Göteborg: Fra lørdag den 14. marts kl. 12 vil Stena Line lukke ned for passagertrafikken mellem Frederikshavn og Göteborg. Ruten vil indtil videre fortsat være i drift efter plan med færgerne Stena Danica og Stena Jutlandica, men vil kun transportere fragt ombord.

Grenaa-Halmstad: Fra lørdag den 14. marts kl. 12 lukker Stena Line ned for passagertrafikken mellem Grenaa og Halmstad. Ruten vil fortsat være i drift efter planen med Stena Nautica-færgen, men vil kun transportere gods ombord.

Frederikshavn-Oslo: Fra lørdag den 14. marts lukker Stena Line ruten Frederikshavn-Oslo midlertidigt. Stena Saga, der besejler ruten, vil blive i Oslo indtil videre.

Stena Line vil løbende informere sine kunder om ændringerne, og hvordan man kan ændre sin billet. Yderligere information til Stena Lines kunder findes på Stena Lines lokale hjemmesider i de respektive lande. Løbende presseopdateringer udsendes dagligt og kan findes via https://news.cision.com/se/stena-line.  

Stena Line
Press Office
press@stenaline.com
Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 37 fartøjer på 20 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenaa-Halmstad. Stena Line er en del af Stena AB, der har omkring 15.500 medarbejdere og en årlig omsætning på 35 milliarder svenske kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links