Stena Line-matroser bliver frivillige på hospitalsskib i Afrika

Report this content

To Stena Line-matroser går snart om bord på hospitalsskibet ”Africa Mercy” for at bistå nødhjælpsarbejdet ud for Senegals kyst. Som en del af Stena Lines samarbejde med nødhjælpsorganisationen Mercy Ships skal de bidrage med teknisk og maritim knowhow. 

Om få dage begynder et velgørende eventyr for de to svenske Stena Line-matroser, Martina Thowsen og Alexander Gustafsson, når de stiger om bord på hospitalsskibet ”Africa Mercy”. Rejsen begynder i Las Palmas, hvorfra turen går til Senegals kyst i Afrika. Her skal de to matroser først og fremmest stille deres tekniske og maritime kompetencer til rådighed, men der kan også blive behov for hjælp til andre og mere akutte opgaver undervejs. Begge ser frem til udfordringen.

”Jeg føler mig godt klædt på til opgaven, som jeg har sparret en hel del med mine dygtige kollegaer om. Nu glæder jeg mig bare til at komme af sted,” siger Alexander Gustafsson, der til daglig er matros på Stena Nautica på ruten mellem Grenå og Varberg.

Der skal en bred palet af professioner til at dække opgaverne om bord på et hospitalsskib. Først og fremmest er der behov for sundhedspersonale, men også malere, mekanikere, sikkerhedsvagter og kokke indgår i besætningen, der tæller frivillige fra i alt 50 lande.

”Det bliver spændende at møde folk fra andre kulturer og lande, men mest af alt glæder jeg mig til at bidrage til en god sag. Selv om man ikke er sygeplejerske, kan man godt gøre en positiv forskel på et hospitalsskib,” siger Martina Thowsen, der normalt er matros på Stena Scandinavia på ruten mellem Göteborg og Kiel.

Stena Line har samarbejdet med nødhjælpsorganisationen Mercy Ships siden 2017, og formålet er at øge synligheden på organisationens arbejde og øge interessen for donationer.

”Vi vil gerne være med til at skabe fokus på det vigtige arbejde, som Mercy Ships yder, og som rederi er det oplagt, at vi bidrager med de stærke sejltekniske kompetencer, vi hos Stena Line råder over. Derfor er vi glade for at vores medarbejdere gennem deres frivillige indsats er med til at gøre en forskel ude i verden,” siger Nichlas Mårtensson, som er administrerende direktør i Stena Line.

Frivillighedsprogrammet er en del af Stena Lines bæredygtighedsstrategi, som omfatter økonomisk, økologisk og social bæredygtighed.

Fakta

Stena Line har siden 2017 været stolt sponsor for nødhjælpsorganisationen Mercy Ships, der med hjælp fra frivillige driver fuldt udstyrede hospitalsskibe i de dele af verden, hvor behovet er størst. Stena Line er indgået i samarbejdet for at skabe mere synlighed omkring Mercy Ships, øge interessen for donationer og bidrage med de unikke tekniske og maritime kompetencer, som Stena Lines medarbejdere besidder. I overensstemmelse med Mercy Ships’ værdier arbejder alle frivillige ulønnet. Dog garanterer Stena Line orlov og dækker desuden rejseomkostninger og nødvendige vaccinationer. Læs mere her: www.stenaline.com/mercyships.

Billedtekst: Stena Lines matroser Alexander Gustafsson, Stena Nautica, og Martina Thowsen, Stena Scandinavia, er nye frivillige på Mercy Ships’ hospitalsskib ”Africa Mercy”.

For mere information:Erik Lewenhaupt, Head of Sustainability, Brand & Communications, Stena Line, +46 704 85 51 88, erik.lewenhaupt@stenaline.com  

Tomas Fransson, landedirektør, Mercy Ships Sverige på telefon +46 72 985 07 77 eller mail tomas.fransson@mercyships.org.

For pressebilleder, pressetekster og andre spørgsmål kontakt venligst Tina Baungaard-Jensen hos Stena Lines PR- og kommunikationsbureau, EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation, på telefon +45 41 28 10 01 eller mail tbj@ehrenbergsoerensen.com.

Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 37 fartøjer på 20 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenaa-Halmstad. Stena Line er en del af Stena AB, der har omkring 15.500 medarbejdere og en årlig omsætning på 35 milliarder svenske kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links