Stena Line sejler fortsat mellem Danmark og Sverige med fokus på den kritiske godstrafik

Report this content

Den svenske regering meddelte ved et pressemøde mandag den 21. december, at Sverige indfører et indrejseforbud for rejsende fra Danmark. Stena Line har tilpasset sig de nye restriktioner og forsætter færgetrafikken på de to ruter Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Halmstad med fokus på godstrafikken.

”Vi tager den nuværende situation meget alvorligt og har øjeblikkeligt tilpasset vores drift til de danske og svenske myndigheders restriktioner angående passagertrafikken. Vi sikrer den kritiske forsyning ved at fortsætte godstrafikken, som vi har gjort under hele pandemien. Derudover er der fortsat adgang på vores færger for de passagerer, som overholder myndighedernes krav. I den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at vi naturligvis fortsætter med de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som vi har indført ombord”, siger Elisabeth Lönne, ansvarlig for Stena Lines danske ruter.

Godstrafikken opretholdes

Stena Line forsætter godstrafikken mellem Danmark og Sverige på linjerne Frederikshavn-Göteborg og Grenå-Halmstad. Behovet for at fortsætte den kritiske infrastruktur blev tydeliggjort ved den svenske regerings pressemøde, hvor godstrafikken er undtaget det nuværende indrejseforbud til Sverige.

Passagertrafik fra Danmark til Sverige

Indrejseforbuddet fra Danmark til Sverige blev indført ved midnat den 21. december og gælder til den 21. januar 2021 eller til andet oplyses. Indrejseforbuddet er med undtagelse af svenske statsborgere, personer med arbejdsplads eller bopæl i Sverige og vognmænd. Læs mere om gældende regler på: https://www.krisinformation.se/nyheter/2020/december/inreseforbud-fran-storbritannien-och-danmark & https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/sverige/

Passagertrafik fra Sverige til Danmark

Danmark opdaterer løbende rejsevejledninger på baggrund af smitteudvikling og indrejserestriktioner. Læs mere om rejser ind i Danmark på: https://coronasmitte.dk/rejser-ind-i-danmark

Øget sikkerhed ombord på Stena Lines færger mellem Danmark og Sverige

Stena Line indførte i september krav om mundbind på samtlige færger mellem Danmark og Sverige i overensstemmelse med anbefalinger fra de danske myndigheder. Derudover har Stena Linen siden pandemiens start indført omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der skal bekæmpe spredningen af coronavirus og sikre en sikker og tryg rejse ombord på rederiets færger. Sikkerhedsforanstaltningerne er blandt andet social afstand, luftcirkulation med frisk havluft, hyppig og grunding rengøring samt desinficering af fællesarealer og kahytter på færgerne med nye tågemaskiner. Læs mere om Stena Lines sikkerhedsforanstaltninger via linket: https://www.stenaline.dk/sail-safe.

Stena Line Group

Press Office
+46 (0)31 85 85 32
press@stenaline.com

Om Stena Line: Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 36 fartøjer på 18 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg og Grenaa-Halmstad. Stena Line er en del af Stena AB, der har omkring 16.000 medarbejdere og en årlig omsætning på 37 milliarder svenske kroner.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

Stena Line sejler fortsat mellem Danmark og Sverige med fokus på den kritiske godstrafik
Tweet dette

Citater

Vi tager den nuværende situation meget alvorligt og har øjeblikkeligt tilpasset vores drift til de danske og svenske myndigheders restriktioner angående passagertrafikken. Vi sikrer den kritiske forsyning ved at fortsætte godstrafikken, som vi har gjort under hele pandemien.
Elisabeth Lönne, ansvarlig for Stena Lines danske ruter