Stena Line skriver kontrakt på fire nye RoPax-færger

Report this content

Stena har skrevet kontrakt, forudsat en godkendelse fra bestyrelsen i slutningen af april, på fire nye RoPax-færger med planlagt levering i 2019 og 2020 med muligheden for at bestille yderligere fire færger. Færgerne er optimerede for effektivitet og fleksibilitet og skal bygges på AVIC Shipyard i Kina. Det er planen, at de fire første færger skal anvendes på Stena Lines rutenetværk i Nordeuropa.

- Vi er meget tilfredse med, at Stena Line har underskrevet en kontrakt for fire færger med muligheden for yderligere fire. Igennem de sidste 2 år har vores ingeniører haft succes med at udvikle et design, som ikke bare er 50 procent større end de gennemsnitlige RoPax-færger i dag, men endnu vigtigere, de har også inkluderet de løsninger for at mindske udslip og øge effektiviteten, som er blevet udviklet af Stena Group gennem de seneste år. Disse fartøjer bliver de mest brændstofeffektive færger i verden og sætter en ny branchestandard, når det gælder præstation, udslip og omkostningseffektivitet, som giver Stena Line en stærk position de kommende årtier, siger Stena Lines VD Carl-Johan Hagman.

Færgerne får en kapacitet på mere end 3.000 længdemeter med et bildæk, som bygger på gennemfartsprincippet, og der bliver plads til cirka 1.000 passagerer med fuldt serviceudbud om bord. Hovedmaskinerne bliver ”Gas Ready” og er klar til at kunne konverteres til metanol eller LNG.

- Med denne investering bygger vi videre på vores RoPax-koncept med et mix af fragt og passagerer. Gennem standardisering sikrer vi en pålidelig transport, og gennem fleksibilitet kan vi give en endnu bedre support til vores kunder og bidrage til deres vækst, siger Carl-Johan Hagman.

- Vi forudser en fortsat vækst i efterspørgslen på færgetransport i Nordeuropa ligesom i andre dele af verden. Færgetransport spiller en afgørende rolle i dannelsen af fremtidens logistik- og infrastruktur, hvis vi vil skabe et bæredygtigt samfund. Søtransport er ikke bare den mest miljøeffektive måde at transportere gods på, det er også en infrastruktur, som giver en pålidelig og hurtig logistikløsning til meget lave omkostninger. Gennem denne investering ruster vi Stena Line til en fortsat vækst, siger Dan Sten Olsson, bestyrelsesformand i Stena Line.

For mere information kontakt venligst Jesper Waltersson, Pressechef, tlf +46 (0)704 85 85 32.

Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 37 fartøjer på 20 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenaa-Halmstad. Stena Line er en del af Stena AB, der har omkring 15.500 medarbejdere og en årlig omsætning på 35 milliarder svenske kroner.

Abonner

Dokumenter og links