Stena Line søsætter indsamling til hospitalsskibe

Report this content

I dag ruller Stena Line velgørenhedskampagnen ”Round Up for Charity” ud. Indtil den 27. november har gæster om bord på rederiets 38 skibe mulighed for at donere penge til organisationen Mercy Ships’ humanitære arbejde.

Stena Line lancerer i dag kampagnen ”Round Up for Charity”, der har til formål at indsamle penge til NGO’en Mercy Ships. Passagerer om bord på Stena Lines skibe har således frem til den 27. november mulighed for at ”runde deres køb op” og dermed på enkel vis donere penge til organisationen, der bruger hospitalsskibe til at levere gratis sundhedsydelser i udsatte områder i verden. Det er en kampagne Niclas Mårtensson, administrerende direktør i Stena Line, ser frem til.

”Vi tror på, at Round Up for Charity-kampagnen er en enkel og effektiv måde for vores kunder at bidrage til Mercy Ships’ inspirerende arbejde. I Mercy Ships har vi fundet en partner, der forpligter sig til at hjælpe personer i nød, og som vi, ser fordelene og fleksibiliteten ved at have havet og skibene som arbejdsplads. Partnerskabet er den vigtigste del af vores bæredygtighedsinitiativer og samtidig rummer det vores kerneværdi; care,” siger Niclas Mårtensson.

Den humanitære NGO og Stena Line indledte partnerskabet i februar 2017. Målet med samarbejdet er at øge kendskabet til Mercy Ships, øge interessen for donationer blandt Stena Lines kunder og partnere samt promovere frivilligt arbejde blandt Stena Lines medarbejdere – eksempelvis ved at dele ud af deres unikke tekniske og maritime kompetencer om bord på Mercy Ships’ hospitalsskibe. 

Hos Mercy Ships glæder man sig over samarbejdet og ser samtidig frem til november-kampagnen.

”Vi er glade for partnerskabet med Stena Line og Round Up for Charity-kampagnen. Indsamlingen er blot endnu et kreativt initiativ, Stena Line har taget for at øge interessen og kendskabet til Mercy Ships og skabe støtte til vores sag”, siger Tomas Fransson, landedirektør Mercy Ships Sverige.

Sidste år lykkedes det Stena Line at indsamle 123.734 svenske kroner svarende til 89.509 danske kroner i forbindelse med en to-måneders kaffekampagne, og i år håber rederiet at rejse minimum samme beløb på den halve tid.

Round Up for Charity-kampagnen løber frem til og med den 27. november, som samtidig er dagen, der markerer dette års GivingTuesday – en dag i velgørenhedens tegn i stil med Black Friday og Cyber Monday, hvor man i stedet for at shoppe opfordres til at spendere til velgørenhed. 

Billedtekst: Passagerne, om bord på Stena Jutlandica og på alle andre Stena Line-skibe, kan donere penge til humanitære hospitalsskibe i hele november måned.

For yderligere information kontakt:

Jesper Waltersson, Press & Media Relations Manager hos Stena Line
+46 704 85 85 32,  jesper.waltersson@stenaline.com

Tomas Fransson, landedirektør Mercy Ships Sverige
+46 72 985 07 77, tomas.fransson@mercyships.org

For pressebilleder, pressetekster og andre spørgsmål kontakt venligst Tina Baungaard-Jensen hos Stena Lines PR- og kommunikationsbureau, EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation, på telefon +45 41 28 10 01 eller mail tbj@ehrenbergsoerensen.com.


Om Stena Line

Stena Line er verdens største privatejede færgerederi og råder over 38 fartøjer samt 21 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er dermed en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og spiller en væsentlig rolle for turismen i Europa. I Danmark sejler Stena Line på ruterne Frederikshavn-Göteborg, Frederikshavn-Oslo og Grenå-Varberg. Stena Line er et familieejet datterselskab i Stena A/S, der blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. Stena Line er en del af Stena AB, som har omkring 15.000 ansatte og en årlig omsætning på over 30 milliarder danske kroner.

Om Mercy Ships

Mercy Ships hospitalsskibe tilbyder gratis sundhedspleje og uddannelse til de fattigste mennesker i verden og hjælper nationer med at opbygge deres egen sundhedspleje og sikre en bæredygtig udvikling gennem uddannelse. Siden organisationen blev grundlagt i 1978 af Don og Deyon Stephens, har Mercy Ships ydet hjælp i over 70 lande og leveret ydelser til en værdi af mere end 1.3 milliarder dollars til omkring 2,5 millioner mennesker. Flere end 1.000 frivillige fra over 40 forskellige nationer hjælper hvert år. Besøg www.mercyships.org for mere information.

 

Om #GivingTuesday

https://www.givingtuesday.org/

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links