Stena Lines færgeruter er en populær smutvej mellem Jylland og Sverige

Report this content

Færgeruterne Grenå-Halmstad og Frederikshavn-Gøteborg er blevet en attraktiv rute mellem Danmark og Sverige. Nye tal fra færgerederiet Stena Line, som driver ruterne, viser en stigning på 229 procent i antallet af passagerer på de to ruter i juli sammenlignet med samme periode sidste år.

Flere har fået øjnene op for Stena Lines to danske færgeruter, når de skal planlægge ferien. Mellem Danmark og Sverige har Stena Line de to ruter Grenå-Halmstad og Frederikshavn-Gøteborg, og samlet havde de to ruter en stigning i antallet af passagerer på 229 procent sammenlignet med juli sidste år.

Det er særligt passagerer fra Sverige, der har fået øjnene op for ruten, og tager fra Halmstad og Gøteborg til Danmark. Denne sommer udgjorde rejsende fra Sverige 50 procent af passagerne på Stena Lines to færgeruter mellem Jylland og den svenske vestkyst.

”Når man kan tage sin bil med på færgeoverfarten, åbner det for uendeligt mange muligheder til at udforske det danske sommerland. Det har flere svenskere opdaget, og derfor ser vi en stigning i antallet af passagerer. Også blandt de danske turister ser vi en stor interesse for færgeruterne, der er en smutvej til oplevelser i den svenske natur, hvor blandt andet glamping og aktive ferietilbud med for eksempel cykling eller vandring hitter,” siger Julia Kronberg, Group Marketing & Acquisition Manager hos Stena Line.

Denne sommer rejste 25 procent af passagerne på Stena Lines to færgeruter mellem Jylland og den svenske vestkyst fra Danmark mod Sverige.

Med restauranter, legeområder og butikker ombord starter ferien allerede på færgen. Stena Nautica sejler fra Grenå til Halmstad i Sverige på kun 4 timer og 35 minutter, mens ruten fra Frederikshavn til Gøteborg kun tager 3 timer og 30 minutter med en af de tre færger Stena Danica, Stena Jutlandica eller Stena Vinga. På begge ruter kan man nemt tage sin bil med, og det giver fleksibilitet til at komme rundt på egen hånd, når man er fremme på ferien.

Udover danskere og svenskere kommer passagererne på de to færgeruter Grenå-Halmstad og Frederikshavn-Gøteborg fra lande som Holland, Norge og Tyskland. Bookingtallene viser desuden, at Stena Line har næsten lige så mange norske passagerer som i 2019, hvor færgerederiet drev ruten mellem Oslo og Frederikshavn.

For mere information, kontakt venligst: Julia Kronberg, Group Marketing & Acquisition Manager hos Stena Line, på telefon: +46 (0)704 85 81 22 eller mail: julia.kronberg@stenaline.com

Om Stena Line: Stena Line er et af Europas førende færgerederier med 38 fartøjer og 18 færgeruter i Nordeuropa. Stena Line er en vigtig del af det europæiske logistiknetværk og udvikler nye intermodale fragtløsninger ved at kombinere transport mellem jernbane, vej og til søs. Stena Line spiller også en væsentlig rolle for turismen i Europa med sin omfattende passagerdrift. Virksomheden er familieejet, blev grundlagt i 1962 og har hovedkontor i Göteborg. Stena Line har omkring 4.300 ansatte og en årlig omsætning på 1 milliarder euro. Læs mere om rederiet her: www.stenaline.com.