Sommerlige højdepunkter i Bremen

Report this content

Hansestaden ved Weser er fuld af mangfoldighed og oplevelser. Også i 2024 er der utallige spændende events på kalenderen. Vi har sammensat et lille udvalg for dig:

LA STRADA fra d. 7.-9. juni 2024

Om sommeren lokker hansestaden med utallige open air-arrangementer. Som et særligt højdepunkt i Bremens kulturkalenders sommerprogram inviterer den internationale festival for gadekunst LA STRADA kunstnere fra hele verden og gør Bremen til en farverig scene. Med utallige arrangementer, hvor akrobater og artister, dansere og drømmere, mimikere og performere opfører stykker i centrum, er friluftsskuet et af de største og mest pragtfulde af sin art.

Breminale fra d. 3.-7. juli 2024

Breminalen finder sted i begyndelsen af juli på Osterdeichwiesen ved Weser. Open air-kulturfestivalen har allerede begejstret sine gæster i 35 år. De kan glæde sig til et varieret potpourri fra Bremens kulturelle scener. Over 120 kunstnere på otte scener sørger for en varieret musikalsk oplevelse. Programmet afrundes med kulinariske højdepunkter, blandt andet ”Deichbankett”, hvor der på et langt bord serveres en 3-retters menu bestående af regionale økologiske produkter.

Seebühne Bremen fra d. 12. juli – 4. august 2024

Nordtysklands første og eneste scene, der ligger direkte ved vandet, Seebühne Bremen, inviterer i sommer til spændende arrangementer i forskellige genrer, fra pop og opera til børneteater under ledelse af Metropol Theater Bremen. De første acts er allerede på plads, derunder store navne som den amerikanske singer-songwriter Gregory Porter, DJ Fritz Kalkbrenner, rapperen Clueso og schlagerstjernen Matthias Reim.

Den internationale festival Maritim fra d. 2.-4. august 2024

Giv los med stærke sange hedder det hvert år på den Internationale festival Maritim. Her præsenteres der sømandssange og shanties fra hele verden til en musik-event mellem kunst, kultur og det kuriøse i det nordlige Bremen. Bands fra Tyskland og hele verden og regionale shanty-kor forvandler bydelen Vegesack langs med Weser til en maritim open air-scene i tre dage.

Shakespeare i parken fra d. 14.-18. august 2024

Hvert eneste år opstiller det internationalt anerkendte Bremer Shakespeare Company sin scene foran en særlig kulisse: Midt i Bremens Bürgerpark på plænen ved siden af Melchersbrücke inviterer festivalen Shakespeare i parken til en udendørs teateroplevelse. Gæsterne kan i 2024 glæde sig til i alt syv forestillinger omgivet af mægtige træer og idylliske vandløb. Ud over ”Macbeth“ på engelsk har især ”En skærsommernatsdrøm” i årevis været en publikumsmagnet.

Musikfest Bremen fra d. 17. august-7. september 2024

Musikfest Bremen giver hansestaden og den nordvestlige del en musikalsk sensommer i særklasse! Den giver mulighed for at opleve det følelsesmæssige omfang af musik i alle dens facetter på nært hold til mange arrangementer på forskellige scener på diverse spillesteder – i Bremen, Bremerhaven og udvalgte spillesteder i den nordvestlige del. Den for den anerkendte klassiske musikfestival typiske mangfoldighed viser sig allerede på åbningsaftenen, der passende har titlen ”Eine große Nachtmusik“.

Musik og lys ved Hollersee d. 8. august 2024

I sensommeren bliver det musikalsk ved foden af Park Hotel. Så bliver området omkring Hollersee fyldt med de klassiske toner fra Musik og lys. Et fast punkt på det gratis arrangements program er et fyrværkeri til Georg Friedrich Händels fyrværkerimusik og stykker af Dmitrij Sjostakovitj, Wolfgang Amadeus Mozart og Georges Bizet. For lyshavet på jorden sørger derimod fakler, hvis salgspris går til Bürgerpark og orkestret.


Dana Beckmann

beckmann@bremen-tourism.de

+49 421 3080028

Bremen er en hansestad ved Weser i det nordlige Tyskland. Byen har sin egen lufthavn og en særdeles god forbindelse til jernbanenettet. Fra Københavns hovedbanegård kan Bremens hovedbanegård nås i løbet af 6 timer med kun én omstigning i Hamborg. Alternativt kører der også et nattog via Høje Taastrup og Hamborg. Fra Rødby kommer du på kun 45 minutter med færgen til Puttgarden, hvorfra du når Bremen på lidt over 3 timer.

Abonner

Multimedia

Multimedia