Delårsrapport jan-sep 2023: Rekordhøj lejeindtægt

Report this content
  • Lejeindtægterne steg med 19 procent til 2.912 millioner SEK (2.447).
  • Driftsoverskuddet steg med 22 procent til 2.104 millioner SEK (1.729).
  • Administrationsresultatet steg til 1 381 millioner SEK (1 425).
  • Periodens resultat udgør 323 millioner SEK (1.998), hvilket svarer til et resultat pr. aktie på 1,05 SEK (6,50).

Ulrika Hallengren, koncernchef for Wihlborgs, kommenterer det tredje kvartal:

- Lejeindtægterne i tredje kvartal steg til 977 millioner SEK, hvilket svarer til en stigning på 15 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Det er også en rekord for Wihlborgs, for så vidt angår indtægter for et enkelt kvartal. Vi har igen formået at demonstrere en positiv nettoudlejning, med et plus på 15 millioner SEK, og vi er stolte over den lange trend med positive tal, nu igennem 34 kvartaler i træk.  Vi ser et fortsat højt aktivitetsniveau på vores marked med mange nye udlejninger og en stor mængde tilbud, hvilket indikerer en efterspørgsel også i fremtiden.

- Driftsoverskuddet i tredje kvartal steg til 715 millioner SEK - en stigning på 20 procent i forhold til samme kvartal 2022. Det er det næsthøjeste driftsoverskud i et enkelt kvartal nogensinde, kun overgået af andet kvartal i år. Overskudsgraden for kvartalet var 73,2 procent sammenlignet med 70,0 procent sidste år. Det er tilfredsstillende, at forskellige foranstaltninger på omkostningssiden giver resultat.

- Selv i en verden præget af forandringer fastholder vi vores fokus på bæredygtighed. Vi har fået positiv opmærksomhed fra GRESB, hvor vi har opnået 93 point af 100 mulige, og er blevet kåret som ’GRESB Sector Leader’ i kategorien for diversificerede børsnoterede ejendomsselskaber. Det er meget glædeligt at se, at vores energiforbrug pr. kvadratmeter under en normal årlig korrigeret ni måneders periode er reduceret med 13 procent til fordel for både lejere og klimaet.


Wihlborgs Fastigheter AB (publ)

I dag kl. 09.00 præsenterer Ulrika Hallengren og Arvid Liepe delårsrapporten ved et webcastet telefonmøde.

Link til webcast:
https://financialhearings.com/event/46569

Denne information er information, som Wihlborgs Fastigheter AB (publ) er forpligtet til at offentliggøre i henhold til EU's forordning om markedsmisbrug og værdipapirhandelsloven. Informationen er afgivet af nedenstående kontaktpersoner med henblik på offentliggørelse den 24. oktober 2023 kl. 07.30 CEST.

For yderligere oplysninger kontakt:
Ulrika Hallengren, koncernchef, +46 (0)40-690 57 95
Arvid Liepe, koncernøkonomi- og finanschef, +46 (0)40-690 57 31

Wihlborgs Fastigheter AB (publ) er et ejendomsselskab med fokus på kommercielle ejendomme i Øresundsregionen. Ejendomsporteføljen er beliggende i Malmø, Helsingborg, Lund og København. I Malmø, Lund og Helsingborg er Wihlborgs det førende ejendomsselskab. Ejendommene har en bogført værdi på 56 milliarder SEK med en årlig lejeindtægt på 4,3 milliarder SEK. Wihlborgs er noteret på Nasdaq Stockholm, Large Cap.

Tags:

Abonner

Citater

Lejeindtægterne i tredje kvartal steg til 977 millioner SEK, hvilket svarer til en stigning på 15 procent i forhold til samme kvartal sidste år. Det er også en rekord for Wihlborgs, for så vidt angår indtægter for et enkelt kvartal. Vi har igen formået at demonstrere en positiv nettoudlejning, med et plus på 15 millioner SEK, og vi er stolte over den lange trend med positive tal, nu igennem 34 kvartaler i træk.  Vi ser et fortsat højt aktivitetsniveau på vores marked med mange nye udlejninger og en stor mængde tilbud, hvilket indikerer en efterspørgsel også i fremtiden.
Ulrika Hallengren, koncernchef for Wihlborgs