Wihlborgs udlejer 6.300 m² udenfor København

Report this content

Elektronikvirksomheden EMRI og ingeniør-og teknologivirksomheden Grønbech flytter til efteråret ind i Wihlborgs nyrenoverede, multifunktionelle og energieffektive kontorbygning på Meterbuen 27 i Skovlunde nordvest for København.

EMRI er en 52 år gammel dansk elektronikvirksomhed, der leverer styresystemer til forskellige typer fartøjer. På Meterbuen har virksomheden indgået aftale om leje af 3.300 m².

Grønbech leverer og tilbyder service af bæredygtige løsninger indenfor energi, vand og afløb, industri samt stål og metal. Virksomhedens historie går tilbage til 1828, og Meterbuen 27 (3.000 m²) bliver det blot fjerde hovedkontor for virksomheden igennem tiden.

Efter at ejendommen tidligere hovedsageligt kun husede en enkelt lejer, som flytter til en anden af Wihlborgs’ ejendomme, udføres der nu en renovering i forskellige etaper med nye installationer, energiforbedringer og nyindrettede lokaler.  

- Vi oplever en kraftig vækst i både vores forsknings- og udviklingsaktiviteter, samt produktionen. Vi ser frem til at tilbyde vores medarbejdere bedre lokaler, og at flytningen vil give vores virksomhed et yderligere boost, siger Morten Novak Bro, administrerende direktør for EMRI A/S.

- Vi er ikke en virksomhed, der flytter hver anden dag. Derfor satser vi på et langsigtet samarbejde med Wihlborgs. Vi flytter nu lidt udenfor byen, hvilket gør vejen til arbejdet nemmere for mange af vores medarbejdere, siger John Mathiesen, administrerende direktør for Grønbech.

Vi glæder os til at byde EMRI og Grønbech velkommen til Meterbuen 27, som vil kunne imødekomme virksomhedernes behov for rummelige, fleksible og energirigtige lokaler. Ejendommen er beliggende i et af de mest populære erhvervsområder i Skovlunde med kort afstand til motorvejsnettet, gode busforbindelser og blot 1,5 kilometer til Skovlunde station, siger Søren Kempf Holm, direktør for Wihlborgs A/S.

- Udformningen af Meterbuen 27 viser dels, hvordan vi kan tilbyde vores lejere en mulighed for at flytte indenfor vores lejemålsportefølje i takt med, at deres behov ændrer sig, og dels hvordan vi kan omlægge en ejendom og imødekomme markedets øgede efterspørgsel. Her kombineres letlager og logistik med kontorer på en attraktiv beliggenhed, siger Ulrika Hallengren, administrerende direktør for Wihlborgs.


Wihlborgs Fastigheter AB (publ)

For yderligere information kontakt da venligst:
Ulrika Hallengren, administrerende direktør, 040-690 57 95
Søren Kempf Holm, direktør for Wihlborgs A/S, +45 40 21 80 59

Wihlborgs Fastigheter AB (publ) er et ejendomsselskab med fokus på kommercielle ejendomme i Øresundsregionen. Ejendomsporteføljen er beliggende i Malmø, Helsingborg, Lund og København. I Malmø, Lund og Helsingborg er Wihlborgs det førende ejendomsselskab. Ejendommene har en bogført værdi på 4,5 milliarder SEK med en årlig lejeindtægt på 57 milliarder SEK. Wihlborgs er noteret på Nasdaq Stockholm, Large Cap.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

Elektronikvirksomheden EMRI og ingeniør-og teknologivirksomheden Grønbech flytter til efteråret ind i Wihlborgs nyrenoverede, multifunktionelle og energieffektive kontorbygning på Meterbuen 27 i Skovlunde nordvest for København. Efter at ejendommen tidligere hovedsageligt kun husede en enkelt lejer, som flytter til en anden af Wihlborgs’ ejendomme, udføres der nu en renovering i forskellige etaper med nye installationer, energiforbedringer og nyindrettede lokaler.
Tweet dette

Citater

Vi glæder os til at byde EMRI og Grønbech velkommen til Meterbuen 27, som vil kunne imødekomme virksomhedernes behov for rummelige, fleksible og energirigtige lokaler. Ejendommen er beliggende i et af de mest populære erhvervsområder i Skovlunde med kort afstand til motorvejsnettet, gode busforbindelser og blot 1,5 kilometer til Skovlunde station.
Søren Kempf Holm, direktør for Wihlborgs A/S