Dækserien AxioBib fra Michelin udvides i Danmark og digitaliseres
De ny Michelin AxioBib IF 900/65 R 46 er nu tilgængelige på det danske marked. Dækket fås som to bagdæk i 46 tommer og to tilhørende fordæk i 38 tommer.
Med de nye dæk introducerer Michelin også det første dæk opkoblet via Michelin Flash Services. Michelins landbrugsdæk bliver nu udstyret med en elektronisk chip, RFID, som gør det muligt for landbrugerne at få adgang til forskellige digitale løsninger med henblik på at lette deres daglige udfordring med dæk/maskine samt få eksklusive og personlige tilbud.
Michelins dækserie AxioBib gør det muligt at udnytte 100 procent af motoreffekten i de stadig større og mere motorstærke traktorer. Traktorfabrikanten FENDT benytter allerede de nye dæk Michelin AxioBib IF 750/75 R 46 og IF 900/65 R 46 som originalmontering på sine traktorer.
Michelin tilbyder dermed en serie af store dæk med Michelin Ultraflex-teknologi, som giver bedre trækkraft, mindre jordpakning og et design, der bidrager til en mere effektiv udnyttelse af meget motorstærke traktorer (det vil sige over 350 hk).
Michelin følger således udviklingen inden for landbrugsmaskiner og landbrugernes forventninger ved at tilbyde verdens største traktordæk med en diameter på 2,32 meter (RC150-kategorien). At kunne tilbyde denne dækdimension betyder, at man mestrer en kompleks industriel proces.
Denne dækserie er hovedsagelig udviklet til tre anvendelsesområder:
- Arbejde med stor trækkraft, hvilket er typisk for landbruget i Europa. Dækkene monteres på maskiner, som bruges til pløjning og løsning i dybden af jorden.
- ”Ekstensivt" tungt arbejde med meget brede redskaber såsom ved direkte såning.
- Transportarbejde ved høst og spredning af gødning, som oftest kræver traktorer med motorer med stærkt drejningsmoment.
Michelin Flash Services – Ny digital tjeneste
Foruden fremragende præstationer tilbyder Michelin et servicetilbud til de to 46 tommer dimensioner i serien. Michelin Flash Service er en mobilapp, som gør det muligt for landbrugere at registrere deres traktor, dækkene og deres detaljer. Når landbrugerne har oprettet abonnement på tjenesten via smartphone, får de adgang til en gratis, personlig service og eksklusive fordele, besøg på stedet af en ekspert fra Michelin, som vejer traktorer og redskaber samt beregner det korrekte lufttryk for hver traktor/redskab-kombination og giver gode råd om ballast og personlige tips.
Eksklusiv teknologi
Specifikationerne for landbrugsdæk bliver stadig mere komplekse. Dækkene skal kunne bære belastningen på en sikker måde, samtidig med at de opfylder kravene, hvad angår komfort og sikkerhed på vejen, og frem for alt sikre høsten på langt sigt ved at være skånsom mod jorden.
Den patenterede Michelin UltraFlex-teknologi opfylder disse krav. Michelins landbrugsdæk med denne teknologi kan arbejde med en smidighed uden fortilfælde. Det mindsker jordpakningen og gør, at jorden bedre kan "ånde". Den øgede produktivitet og forbedrede økonomi i landbruget afhænger ikke kun af en optimeret skånsomhed over for jorden, men også af reduceret brændstofforbrug og dækkenes længere levetid.
Michelin udnytter sin eksklusive Michelin UltraFlex-teknologi gennem hele høstcyklussen. Den består af fem hovedfaser hen over året: jordbearbejdning og såning, gødskning/plantebeskyttelse og høst samt transport. Til hver af disse faser tilbyder Michelin en særlig dækserie udstyret med den eksklusive Michelin UltraFlex-teknologi. Denne familie af dæk er nemme at genkende ved hjælp af forkortelserne IF (Improved Flexion) og VF (Very high Flexion).
Dækfamilien består nu af Michelin CerexBib til høstmaskiner, Michelin SprayBib til sprøjter/traktorer, Michelin AxioBib til tungt arbejde (som kræver meget kraftfulde traktorer). Michelin XeoBib er beregnet til jordbearbejdning og såning (traktorer fra 80 hk til 220 hk), og Michelin CargoXBib High Flotation er et trailerdæk.
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com
Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk
Tags: