E4-dæk til leddelte dumpere med større modstandsdygtighed over for skader
Det nye MICHELIN X®TRA DEFEND er et E4-mærket kvalitetsdæk med ekstra dybt dækmønster, der giver maksimal modstandsdygtighed over for skader og længere levetid, samtidig med at det medfører bedre TKPH[1]-kapacitet sammenlignet med konkurrerende kvalitetsdæk. Dækket er udviklet til leddelte dumpere (ADT'er, Articulated Dump Trucks) med laster på 25-45 ton. Det er ekstra robust for at minimere skader og maskinstop, og levetiden er 15 % længere[2] for at optimere driftsomkostningerne.
Det nye MICHELIN X®TRA DEFEND er et E4-mærket kvalitetsdæk med dybt dækmønster, der giver maksimal modstandsdygtighed over for skader og længere levetid, samtidig med at det indebærer en bedre TKPH[3]-kapacitet sammenlignet med konkurrerende kvalitetsdæk. Dækket er udviklet til leddelte dumpere med laster på 25-45 ton. Det er ekstra robust for at minimere skader og maskinstop, og levetiden er 15 % længere[4] for at optimere driftsomkostningerne.
Entreprenører fortrækker at bruge leddelte dumpere, da de er alsidige. Michelins nye produkttilbud lever op til kravene og udfordringerne på alle de anvendelsesområder og under alle de forhold, som et E4-dæk til leddelte dumpere bliver udsat for. MICHELIN X®TRA DEFEND er udviklet til at øge effektiviteten og produktiviteten i barske, aggressive omgivelser såsom miner og stenbrud. Men det fungerer lige så godt i hurtige og intensive arbejdssituationer såsom på byggepladser og offentlige rum.
MICHELIN X®TRA DEFEND har fået sit navn i kraft af dækkets ekstremt forbedrede egenskaber, når det gælder slidstyrke og modstandsdygtighed over for skader. Det skyldes de 15 % tykkere sidevægge og forbedret modstandsdygtighed over for genstandes indtrængen i karkassen. Det betyder for eksempel, at MICHELIN X®TRA DEFEND kan klare, at et 172 mm langt søm trænger ind i dækket, uden at det punkterer – det er hele 16 mm mere end konkurrerende kvalitetsdæk.
Takket være større slidstyrke, stærkere karkasse og 15 % tykkere sidevægge gør dækkets ”beskyttende skjold”, at dækkets mønster kan gøres dybere. Dækmønsteret på 29.5 R 25 X®TRA DEFEND er 65 mm dybt. Det er 5 mm mere end X-Super TERRAIN+. Og den samlede mængde gummi anvendt i mønsteret er øget med 17 % sammenlignet med X-Super TERRAIN+. Begge disse to forbedringer har bidraget til dækkets 15 % længere levetid. Til trods for disse forbedringer af dækket er den leddelte dumpers produktivitet ikke blevet påvirket negativt - maksimal hastighed og lasteevne er ikke blevet ringere. TKPH for det nye dæk er den samme som for den forrige generation og højere end for konkurrerende modeller.
Michelins ekspertise inden for innovation og vores engagement i at give kunderne det bedste betyder, at vi konstant udvikler nye og bedre kvalitetsdæk. Et godt eksempel på dette er det nye MICHELIN X®TRA DEFEND, som har endnu længere levetid og ekstremt stor modstandsdygtighed over for skader.
MICHELIN X®TRA DEFEND
- E4-mærket kvalitetsdæk specielt udviklet til leddelte dumpere med laster på 25-45 ton.
- Øget modstandsdygtighed over for skader og større driftssikkerhed i kraft af forstærket stålbeskyttelse i arbejdslagene samt 15 % kraftigere beskyttelse i sidevæggene.
- Er udviklet til at øge effektiviteten og produktiviteten i barske, aggressive omgivelser såsom miner og stenbrud, men fungerer lige så godt i hurtige og intensive omgivelser såsom byggepladser og offentlige rum.
- 15 % længere levetid i kraft af den større mønsterdybde – 5 mm mere end X-Super TERRAIN+ for 29.5 R 25 - og en øget samlet mængde gummi anvendt i mønsteret – 17 % sammenlignet med X-Super TERRAIN+.
- Branchens bedste modstandsdygtighed over for punktering - kan køres over et 172 mm langt søm, uden at dækket punkterer.
- Fås på eftermarkedet i fjerde kvartal 2017 og som originalmontering ved specifikation fra første kvartal 2018.
- 26.5 R 25, 750/65 R 25 og 875/65 R 29 vil kunne fås i 2018.
[1] Ton kilometer pr. time, måler produktiviteten og udtrykker mængden af last og den afstand, som kan præsteres på en time.
[2] Sammenlignet med forgængeren MICHELIN X-Super TERRAIN+
[3] Ton kilometer pr time
[4] Sammenlignet med forgængeren MICHELIN X-Super TERRAIN+
Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com
Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk
Tags: