Michelin® Premier® As Sætter Ny Standard Inden For Trafiksikkerhed

Report this content

Innovativ udformning af dækmønsteret sikrer sublimt vejgreb, selv når dækket bliver slidt.

North American International Auto Show i Detroit i sidste uge lancerede Michelin det nye dæk MICHELIN® Premier® A/S. Dækket bygger på Michelins nye, revolutionerende EverGrip™ teknologi, der opretholder dækkets enestående vejgreb og sikkerhedsniveau, også når slides. Takket være EverGrip-teknologien har MICHELIN Premier A/S, selv når dækket slides, en kortere bremselængde på våd vej end de nærmeste konkurrenter inden for kvalitetsdæk på markedet[1].

MICHELIN® Premier® A/S kombinerer skjulte spor, som kommer frem i slidbanen, efterhånden som dækket slides, med regn-riller i dækket, der gradvist udvider sig ved slitage, så vand fortsat drænes effektiv væk. Samtidig forbedrer en unik gummiblanding dækkets greb på våd vej.

Det nye dæk er målrettet det amerikanske marked og kommer i handlen i løbet af foråret 2014.

– MICHELIN Premier A/S er et gennembrud inden for trafiksikkerhed og underbygger Michelins Total Performance-strategi for dækudvikling, siger Scott Clark, COO i Michelin North Americas division for personbiler og lette lastebiler, og fortsætter.

– Dækket repræsenterer en teknologisk revolution, der betyder, at vi nu kan afhjælpe den direkte, negative effekt, som slitage traditionelt har på et dæks vejgreb. Dermed vender vi op og ned på den gængse forestilling om, hvad slitage gør ved et dæks præstationer.

Afgørende for trafiksikkerhed
Sikkert vejgreb på våd vej er særligt vigtig for trafiksikkerheden på vejene. Det skyldes, at ulykkesrisikoen på våd vej er mere end dobbelt så høj som på tør vej[2].

Bildæk er afhængige af, at rillerne i dækmønsteret leder vand væk for at opretholde grebet i vejen. Normalt reduceres et dæks greb på våd vej, når det slides, da rillerne - og dermed evnen til at lede vand væk - gradvis mindskes. Derved forøges bremselængden og risikoen for aquaplaning.

Men i modsætning til almindelige dæk har MICHELIN Premier A/S med EverGrip et revolutionerende design, der giver overlegent vejgreb på våd vej – også når dækket er slidt. MICHELIN Premier A/S bygger således på tre tekniske elementer, der til sammen giver sikkert vejgreb i hele dækkets levetid:

  • Særlig gummiblanding til vejgreb: MICHELIN Premier A/S indeholder en speciel gummiblanding med høje niveauer af silica og solsikkeolie. Silica tilfører dækket stor fleksibilitet og greb på våd vej, mens solsikkeolien sikrer godt vejgreb ved lave temperaturer. Ingredienserne blandes i en omhyggelig proces, så materialernes kontakt med vejen er ensartede, når dækket er nyt og når det slides.
  • Ekspanderende regn-riller: På de fleste dæk reduceres evnen til at dræne vand væk fra dækket i takt med at mønsteret slides ned og rillernes dybde mindskes. MICHELIN Premier A/S har regn-riller placeret i en særlig geometrisk form, der gør dem bredere, når dækket slides. Det betyder, at dækket opretholder evnen til at kanalisere vand effektivt væk selv om rillernes dybde gradvist aftager ved slitage.
  • Fremvoksende dækmønster: MICHELIN Premier A/S har et ekstra mønstersæt langs dækskulderen, der kommer til syne ved slitage. Over 150 skjulet spor dukker frem og yder ekstra hjælp til at lede vand bort og sørge for solidt vejgreb på våd vej.

I samspil giver disse tre tekniske elementer MICHELIN Premier A/S et enestående vejgreb under forskellige forhold, året rundt. Herunder kortere bremselængde, reduceret risiko for aquaplaning og forbedret vejgreb gennem hele dækkets levetid.

– MICHELIN Premier A/S med EverGrip er en ny og overbevisende sikkerhedsteknologi, der hjælper bilister med at holde bilen solidt plantet på vejen. EverGrip-teknologien understreger og viderefører Michelins stolte traditioner og dedikerede indsats omkring innovation, forskning og udvikling, siger Scott Clark.

MICHELIN Premier A/S er seneste innovative landvinding i en lang række fra Michelin. I 1946 lancerede Michelin radialdækket, der i dag er global standard for konstruktionen af dæk og gør dem slidstærke og fleksible. I 1992 var Michelin den første dækproducent, som anvendte silica i stor skala i sine dæk. Silica giver dæk lav rullemodstand, forbedret brændstoføkonomi og øget vejgreb. Hvert år investerer Michelin omkring 4,5 mia. danske kroner i forskning og udvikling i bestræbelserne på at indfri ambitionerne fra sine principper i ”Michelin Total Performance”.


[1] Baseret på resultater fra interne tests af opbremsning på våd vej fra 40 og 50 MPH sammenlignet med Goodyear® Assurance® TripleTred™ A/S dæk i dimension 235/55R17 (99H) med MICHELIN® Premier® A/S dæk i dimension 235/55R17 (99H) gradvist ned til 4 mm mønsterdybde. Resultater på vej kan variere fra tests udført under kontrollerede forhold.

[2] 2012 NHTSA Rapport: Dækrelaterede faktorer i fasen før en ulykke («Tire-Related Factors in the Pre-Crash Phase»).

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 113.400 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links