Michelin-guide klar til GPS’en

Report this content

Michelin og Garmin tilbyder nu turist-, hotel- og restaurantguider fra Michelin direkte i Garmins GPS-system. Ideen med de to GPS-apps er at gøre bilrejsen så nem som mulig - ”En bedre vej frem” helt enkelt.

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. Og som en hjælp til de mange bilister, som begiver sig ud på de europæiske veje i sommerferien, introducerer Michelin og Garmin nu et nyt, fælles tilbud til bilisterne.

Med to nye apps flytter Michelins populære rejse-, hotel- og restaurantguider således ind på skærmen hos de titusindvis af danskere, der i dag benytter Garmins GPS-enheder.

Sightseeing med Michelins Grønne guide
Bilister med en Garmin GPS installeret får nu adgang til information om mere end 20.500 seværdigheder i 37 europæiske lande.

- Dukker der seværdigheder op på eller i nærheden af bilistens rejseplan, får de nu information om de mulige oplevelser direkte på GPS’ens skærm. Bilisten kan så aktivere navigationsfunktionen og få mere uddybende information om, hvordan de kommer til og fra det pågældende sted, uanset om det er med bil, på motorcykel, cykel eller til fods, siger Lotta Wrangle, nordisk pressechef i Michelin.

For samtlige seværdighed gælder det, at Michelin-app’en tilbyder direkte information på Garmins GPS’er. Herunder en kort beskrivelse af hvert ’sight’ på baggrund af Michelins Grønne guide, praktisk information som f.eks. åbningstider og priser samt næsten 5.000 inspirerende fotoer.

Applikationen til Garmins GPS’er findes på engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk og kan købes for 109 dkk.

Hotel og restauranter fra Guide Michelin
Med det nye samarbejde får bilister med en Garmin GPS også adgang til Michelins store guide til hoteller og restauranter, Guide Michelin. Her er alle hoteller og restauranter i den berømte guide beskrevet, inkl. prisniveauer og kommentarer fra Michelins inspektører. Oplysningerne vises direkte på skærmen af Garmins GPS’er.

Applikationen giver adgang til let anvendelige oplysninger om over 46.000 hoteller og restauranter i 24 europæiske lande. Michelins hotel og restaurant-app findes på engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk og koster 149 dkk.

Applikationen til Garmins GPS’er kan købes her:
http://search.garmin.com/search?site=Shop&q=michelin&Go=&proxystylesheet=garmin_dk_fe&client=garmin_dk_fe&output=xml_no_dtd&sort=date%3AD%3AL%3Ad1&entqr=3&oe=UTF-8&ie=UTF-8&ud=1&filter=0&site=garmin_dk

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@se.michelin.com

Om Michelin
Michelins mission er at bidrage til konstant at forbedre varer og mennesker mobilitet ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle typer af køretøjer, f.eks. biler, cykler, entreprenørmaskiner, fly, jorbrugsudstyr, lastvogne, motorcykler og den amerikanske rumfærge. Michelin udgiver også vejkort, rejse-, restaurant- og hotelguider samt tilbyder elektroniske rejsetjenester på viamichelin.com. Michelins hovedkontor ligger i Clermont-Ferrand i Frankrig. Michelin driver virksomhed i mere end 170 lande med 113.400 ansatte, heraf cirka 300 i Norden. Nærmere information på: www.michelin.com eller www.michelin.dk.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Citater

Dukker der seværdigheder op på eller i nærheden af bilistens rejseplan, får de nu information om de mulige oplevelser direkte på GPS’ens skærm. Bilisten kan så aktivere navigationsfunktionen og få mere uddybende information om, hvordan de kommer til og fra det pågældende sted, uanset om det er med bil, på motorcykel, cykel eller til fods
Lotta Wrangle, nordisk pressechef i Michelin