Nyt Michelin Pilot Sport 4S giver ekstra køreglæde

Report this content

Nu lancerer Michelin det nye high performance-dæk Michelin Pilot Sport 4S, som er efterfølgeren til det populære Michelin Pilot Super Sport. Det er udviklet til højtydende sportsvogne og sedaner og giver enestående styrepræcision og retningsstabilitet.

Michelin Pilot Sport 4S er udviklet til kørsel på højt niveau både på almindelige veje og på racerbaner og har allerede indtaget førstepladsen i sin klasse. I test udført af den uafhængige organisation TÜV SÜD på bane i Tyskland har det overgået de fem største konkurrenter ved at levere følgende præstationer:

  •  Bedst ved opbremsning på tør vejbane
  •  Bedst ved opbremsning på våd vejbane
  •  Bedste omgangstid på tørt underlag

Michelin Pilot Sport 4S’s fremragende præstationer både på tørre og våde vejbaner skyldes brugen af ”bi-compound technology’. I den udvendige del af dækmønsteret bruges en hybrid gummiblanding, som giver det bedste greb på tørre underlag, mens den indvendige del bruger en ny gummiblanding med silica og funktionelle elastomerer, der giver dækket et konsekvent greb på våde underlag.

Hos sportsdæk er egenskaberne på tørre og våde vejbaner ofte i konflikt med hinanden, men er nu blevet forbedret på begge disse områder i det nye dæk fra Michelin.

Levetid
I test udført af Dekra Test Center havde det nye dækket den længste levetid i klassen og var det eneste dæk, der kom over 50.000 km.

Dækket er det første dæk i sin kategori af sportsdæk, som opnår en A-mærkning på EU's skala (for 19 tommer dæk) for bremseegenskaber på våd vejbane. Det passerer også en milepæl, når det gælder reduktion af vejstøj, samtidig med at det har høj kørekomfort.

Udviklet til de bedste sportsvogne
I dækket, der sigter mod at blive et af de mest succesrige sportsdæk, Michelin nogensinde har udviklet, bruges konstruktionsmetoder og materialer, som er udviklet direkte fra motorsportsløb som FIA World Endurance Championship (WEC) og det franske flagskib Le Mans 24-timers løbet, Formula E og WRC.

Michelin arbejder hånd i hånd med verdens førende bilfabrikanter for at kunne tilbyde de bedst egnede dæk til de mest eksklusive bilmodeller som BMW M, Ferrari, Ford, Mercedes-AMG og Porsche.

Fløjlsbløde dæksider og fælgbeskyttelse
Som på alle Michelins topmodeller bruges Michelin Premium Touch Technology for at gøre dæksiderne mere elegante. Eftersom de fleste sportsvogne er udstyret med store fælge og dæk med lav profil, har dækket en praktisk og æstetisk fælgbeskyttelse, som i de fleste tilfælde betyder, at man undgår kontakt mellem fælg og kantsten.

Det nye Michelin Pilot Sport 4S fås i 34 størrelser i 19 og 20 tommer i diameter.

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Tags: