Det bedste fra begge verdener

Report this content

Færre dage med pendling er en fordel for både arbejdsgivere og medarbejdere

To femtedele af danskerne på arbejdsmarkedet (39 %) er ikke længere lænket til deres skriveborde, viser den seneste undersøgelse fra Regus, verdens største udbyder af fleksible arbejdspladser. Undersøgelsen omfattede mere end 16.000 erhvervsfolk i mere end 80 lande. Disse erhvervsfolk kan frit vælge at arbejde andre steder end deres virksomheds hovedkontor i en halv uge eller mere. Dette er med til at reducere den samlede tid, der bruges på at pendle, og giver dem samtidig mulighed for at vælge at arbejde tættere på, hvor de bor.

Flere og flere virksomheder tilbyder fleksible arbejdsformer til deres medarbejder, idet det er ved at være almen viden, at dette både styrker arbejdsmoralen og giver sundhedsmæssige fordele, men denne undersøgelse bekræfter også, at 56 % af medarbejderne ville arbejde mere, hvis de kunne begrænse pendlingen, hvilket vil være en fordel for deres arbejdsplads.

I undersøgelsen fra Regus blev danske erhvervsfolk spurgt, hvordan de ville bruge den tid, de vandt ved at slippe for at pendle. De foretrukne aktiviteter var:

  • Bruge mere tid på motion og komme i bedre form (72 %)
  • Bruge mere tid sammen med partner og familie (64 %)
  • Arbejde mere (56 %)

Et vigtigt resultat af denne undersøgelse er også, at hvis virksomhederne udvider mulighederne for fleksibelt arbejde for deres medarbejdere, vil det ikke kun forbedre helbredet, arbejdsmoralen og loyaliteten, men også den samlede produktivitet, fordi medarbejderne vil arbejde mere. Dette bekræftes også af tidligere undersøgelser fra Regus, der viser, at 72 % af virksomhederne på verdensplan har oplevet øget produktivitet direkte som følge af fleksible arbejdsformer.[1]

Olivier de Lavalette, Europsjef på Regus udtaler: "Selvom der er mange erhvervsfolk, der kan vælge mellem forskellige arbejdssteder, er der stadig plads til forbedringer, så alle medarbejdere kan drage fordel af mere fleksible forhold. Dette gælder især, når man ser på analysen af fordelene for begge parter ved at sløjfe pendlingen."

"Det er vigtigt at lægge mærke til, at medarbejderne vil bruge den tid, de sparer på ikke at skulle pendle, på sundheds- og velværeaktiviteter som at komme i form i fitnesscentret og bruge tid sammen med familien. Mere end halvdelen af alle erhvervsfolk siger, at de vil bruge noget af den tid, de sparer, på at arbejde mere, hvilket bekræfter tidligere undersøgelser fra Regus, der kæder gladere og sundere medarbejdere sammen med større produktivitet. Fordelene ved fleksibelt arbejde er kort sagt dobbelte: på den ene side er medarbejderne mere afslappede og sunde, og på den anden side er de også mere produktive, så virksomheden også drager fordel af det. "


[1] Regus, Flexibility drives productivity, februar 2012

Om Regus

Regus er verdens største udbyder af innovative kontorløsninger. Regus tilbyder alt lige fra fuldt udstyrede arbejdspladser til professionelle mødelokaler, business lounges samt videokonferencefaciliteter. Regus tilbyder en ny måde at arbejde på  - det være sig hjemmefra eller fra kontoret. Virksomheder som Google, GlaxoSmithKline, Nokia og tusindvis af andre små og mellemstore virksomheder drager nytte af at outsource deres kontorer og arbejdspladser til Regus. Flere end 1 000 000 kunder anvender dagligt Regus’ kontorløsning. Regus har 1200 beliggenheder i 550 byer i 95 lande. Det gør det muligt for kunder og virksomheder at udføre forretninger hvornår og hvor, de ønsker det. For flere oplysninger, se www.regus.dk

Tags:

Dokumenter og links

Citater

Selvom der er mange erhvervsfolk, der kan vælge mellem forskellige arbejdssteder, er der stadig plads til forbedringer, så alle medarbejdere kan drage fordel af mere fleksible forhold. Dette gælder især, når man ser på analysen af fordelene for begge parter ved at sløjfe pendlingen.
Olivier de Lavalette, Europsjef på Regus udtaler