Snorken og søvnapnø fremskynder vaskulær aldring

Konkrete data over flere nætter fra næsten 30.000 deltagere i 20 lande tyder på, at vanemæssig snorken og variationer fra nat i søvnrelaterede åndedrætsforstyrrelser kan bidrage til vaskulær risiko uafhængigt af alder, køn og BMI.

Adelaide/Paris, 13. april 2026 – Et stort internationalt real-world-studie offentliggjort i npj Digital Medicine tyder på, at de kardiovaskulære konsekvenser af søvnrelaterede åndedrætsforstyrrelser risikerer at blive undervurderet, hvis de kun vurderes over én nat. Blandt næsten 30.000 voksne, som blev monitoreret over fire år, var både længere snorketid og større variation fra nat til nat i sværhedsgraden af søvnapnø forbundet med øget arteriel stivhed. Resultaterne tyder også på, at nogle af disse vaskulære effekter kan påvirkes gennem behandling og ændringer i livsstil.

Analysen byggede på longitudinelle måledata indsamlet i deltagernes hjemmemiljø: Withings Sleep Analyzer registrerede sværhedsgraden af søvnapnøen og varigheden af snorken, mens Withings Body Cardio målte den aortiske pulsbølgehastighed (PWV), en etableret markør for arteriel stivhed.

Baggrund: Pulsbølgehastighed som markør for vaskulær aldring

Den aortiske pulsbølgehastighed (PWV) betragtes som guldstandarden til måling af arteriel stivhed og er en anerkendt prædiktor for kardiovaskulær morbiditet og mortalitet – uafhængigt af traditionelle risikofaktorer som blodtryk og BMI. Tidligere forskning i sammenhængen mellem obstruktiv søvnapnø (OSA) og PWV har givet blandede resultater. Én forklaring er, at de fleste studier har bygget på enkeltmålinger, som ikke fanger den naturlige variation fra nat til nat i søvnapnøen.

Metode: Digital monitorering over lang tid i hjemmemiljøet

En forskergruppe fra Flinders University i Adelaide analyserede data fra 29.653 voksne i 20 lande, som brugte to digitale enheder til måling af sundhedsdata i deres hjemmemiljø gennem fire år i gennemsnit.

Studiets metodiske styrke ligger i den langvarige og virkelighedsnære monitorering af fysiologiske parametre uden for søvnlaboratoriet. Hvor traditionelle søvnmedicinske studier ofte bygger på enkeltmålinger eller få nætter i laboratoriet, gør denne tilgang det muligt at observere nat til nat-udsving i søvnapnø samt længerevarende ændringer i vaskulære parametre under reelle forhold.

Søvnrelaterede åndedrætsforstyrrelser blev målt med Withings Sleep Analyzer, en sensor under madrassen med integreret mikrofon og pneumatisk sensor. Ved hjælp af algoritmisk analyse estimerer enheden apnø-hypopnø-indekset (AHI) og snorkevarigheden for natten. Medianen for antallet af registrerede nætter var 252 søvnnætter pr. deltager pr. år. Systemet er tidligere blevet valideret mod polysomnografi.

Vaskulær sundhed blev målt ved hjælp af Withings Body Cardio, en onlinevægt, der måler aortisk pulsbølgehastighed (PWV) i stående position ved hjælp af impedanspletysmografi og ballistokardiografi som markør for arteriel stivhed. Medianen for antallet af PWV-målinger var 38 pr. deltager pr. år. Målemetoden er blevet valideret mod carotis-femoral applanationstonometri med uafhængige datasæt.

Kombinationen af de to enheder gjorde det muligt at analysere millioner af individuelle målinger indsamlet over flere år. Det gav forskerne mulighed for ikke alene at undersøge den gennemsnitlige søvnapnøbelastning, men også udsvingene i AHI og graden af snorken i relation til vaskulære forandringer. Den statistiske analyse blev udført med blandede, lineære modeller justeret for alder, køn og BMI.

De vigtigste resultater i korte træk

• Sammenhæng mellem søvnapnøens sværhedsgrad og arteriel stivhed: Sammenlignet med personer uden søvnapnø var pulsbølgehastigheden forhøjet med +0,08 m/s ved let obstruktiv søvnapnø, +0,14 m/s ved moderat obstruktiv søvnapnø og +0,16 m/s ved svær obstruktiv søvnapnø – uafhængigt af alder, køn og BMI.
• Variation fra nat til nat som mulig uafhængig vaskulær risikomarkør: Personer med let obstruktiv søvnapnø, men store udsving i apnø-hypopnø-indekset (90. percentil), havde PWV-niveauer, der svarede til niveauerne hos personer med svær obstruktiv søvnapnø.
• Snorkebelastning forbundet med øget arteriel stivhed: En høj snorkebelastning var forbundet med signifikant øget arteriel stivhed på tværs af alle sværhedsgrader af obstruktiv søvnapnø. Personer uden obstruktiv søvnapnø, men med udtalt snorken, havde PWV-niveauer, der var sammenlignelige med patienter med svær obstruktiv søvnapnø og minimal snorken.
• Mere udtalt sammenhæng hos yngre deltagere: Sammenhængen mellem sværhedsgraden af obstruktiv søvnapnø og arteriel stivhed var mere udtalt hos yngre deltagere end hos ældre.

Ekspertkommentar

"Dette studie viser for første gang i et stort datasæt fra den virkelige verden, at det ikke er tilstrækkeligt at vurdere én enkelt nat, når man skal evaluere vaskulære sundhedsrisici," siger professor Pierre Escourrou, kardiolog og søvnspecialist. "Personer med meget varierende søvnapnø fra nat til nat eller hyppig snorken har en selvstændig vaskulær risiko – også selv om deres gennemsnitlige AHI ser relativt normal ud."

Klinisk relevans og behandlingsmæssige følger

Resultaterne understreger behovet for at gå videre end målinger af AHI i hospitalsbaseret diagnostik målt på enkeltnætter. Især kan patienter med let obstruktiv søvnapnø, stor variation fra nat til nat eller markant snorken tidligere have haft en undervurderet kardiovaskulær risiko.

Der er også opmuntrende evidens, når det gælder behandling: Behandling med kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP) kan bevisligt reducere PWV^[1] (meta-analyse: gennemsnitlig PWV-reduktion -0,44 m/s). Det tyder på, at vaskulær skade forbundet med obstruktiv søvnapnø i det mindste delvist kan være reversibel. Interventioner hvad angår livsstil og adfærd har også vist sig at kunne forbedre arteriel stivhed.

Forfatterne anbefaler derfor, at monitorering over flere nætter indgår i diagnostiske forløb, og at PWV-måling via smarte enheder til hjemmebrug bruges som monitoreringsværktøj for kardiovaskulær risiko hos patienter med søvnrelaterede åndedrætsforstyrrelser.

Original publikation

Pinilla L, Sansom K, Letzelter P et al., Multi night digital assessment of sleep disordered breathing is associated with accelerated vascular aging, npj Digital Medicine (2026),
https://doi.org/10.1038/s41746-026-02469-w

Kontakt ved videnskabelige forespørgsler (korresponderende forfatter)

Dr. Lucía Pinilla
Adelaide Institute for Sleep Health
Flinders University, Australia
E-mail: lucia.pinilla@flinders.edu.au

Bemærkninger til studiets opbygning og begrænsninger

Studiet bygger på selvselekterede brugere af opkoblede sundhedsenheder. Kohorten var overvejende mandlig og repræsenterer sandsynligvis personer med en sundhedsbevidsthed over gennemsnittet. Det kan begrænse muligheden for at generalisere. Målinger af søvnapnø og snorken blev indsamlet med validerede forbrugerenheder i hjemmet, men blev ikke selvstændigt bekræftet med polysomnografi i dette studie. Oplysninger om komorbiditeter, medicin, livsstilsfaktorer og CPAP-brug var ikke tilgængelige. Selvom der blev brugt årsgennemsnit for at reducere kortsigtede og sæsonmæssige udsving, kan påvirkninger som temperatur, ændringer i fysisk aktivitet eller luftvejsinfektioner ikke udelukkes fuldstændigt. Det store datasæt med næsten 30.000 deltagere, målinger indsamlet over flere år og data fra hele 20 lande understøtter ikke desto mindre robustheden af de observerede sammenhænge.

Bemærkninger til redaktører

Sleep Analyzer er en tynd, kontaktløs måtte, der diskret placeres under madrassen og kontinuerligt måler åndedræts- og hjertefrekvens, snorken samt kropsbevægelser under søvn. Teknologien er klinisk valideret mod polysomnografi (PSG). I EU er Sleep Analyzer certificeret som medicinsk udstyr til detektion af søvnapnø (CE-mærket i henhold til MDR). Data synkroniseres med Withings-appen via Wi-Fi for at få et overblik over loggede målinger.

Withings Body Cardio er en opkoblet vægt, der måler kropsvægt og kropssammensætning (inkl. kropsfedtprocent, muskelmasse, knoglemasse og vandprocent) ved hjælp af bioelektrisk impedansteknologi. Derudover måler den stående puls og aortisk pulsbølgehastighed (PWV) i stående stilling, hvilket er en etableret markør for arteriel stivhed. PWV-målemetoden er blevet valideret mod carotis-femoral applanationstonometri. Alle målinger synkroniseres automatisk med Withings-appen via Wi-Fi. Withings Body Cardio er ikke tilgængelig i EU.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Elias Westring, elias.westring@bursonglobal.com, +46 76 048 16 58

Om WITHINGS

Withings udviklede den første intelligente vægt i 2009 og har lige siden været pionerer i opkoblede sundhedsløsninger. Deres klinisk validerede og prisbelønnede produkter anvendes af millioner verden over og omfatter intelligente vægte, hybride smartwatches, blodtryksmålere, løsninger til søvnanalyse og meget mere. WITHINGS-teamet omfatter ingeniører, dataforskere og sundhedsfagfolk, der sammen med kliniske eksperter arbejder på at gøre medicinske målinger i hjemmet mere tilgængelige. WITHINGS var de første til at hente målinger af pulsbølgehastighed og elektrodermal aktivitet ind i hjemmet – og udvikler fortsat stadig mere præcise metoder til at måle sundhed.

WITHINGS Health Solutions støtter sundhedsfageksperter i forebyggelse og håndtering af kroniske sygdomme, fjernmonitorering af patienter og klinisk forskning – og hjælper med at bygge bro mellem patienter og behandlere.

WITHINGS er dedikeret til at skabe en verden, hvor mennesker kan finde en vej til bedre sundhed med enheder, der er udviklet til hverdagen, understøttet af indsigter, der åbner for langsigtet forståelse og programmer, der skaber meningsfuld forandring.

Se mere på WITHINGS.com, og følg WITHINGS på Facebook, Instagram og Twitter.