Michelin lancerer ny dækserie til entreprenørmaskiner

Report this content

Michelin lancerer nu dækserien Michelin PRO, som er beregnet til hjullæssere og transportmaskiner, der arbejder i miner under jorden.

Arbejde i underjordiske miner er ekstremt krævende, og dækkenes modstandsdygtighed over for skader er vigtig for produktiviteten. Den nye dækserie Michelin PRO med XSM D2+ og XMine D2 er udviklet og forbedret i både dækside og slidbane. Arbejde under jorden er en stor udfordring for dækkene, ikke kun på grund af aggressivt underlag, men også fordi de slides og beskadiges ved kørsel mod tunnelvæggene. Hvis skæreskader i dæksiden forværres, kan det efterfølgende give skader på dækkets karkasse. 

Øget modstandsdygtighed over for skader[1]
De nye dæk i Michelin PRO-serien, XSM D2+ og XMine D2, er begge blevet forbedret på en række områder. De har forstærket karkasse, ekstra kraftigt gummilag på udsatte steder, nye gummiblandinger og ekstra forstærkningslag med den nye NRF-teknologi[2] i dæksiden. Denne teknologi mindsker risikoen for, at dæksiden perforeres, og dermed for at karkassen kan blive beskadiget. Der er tilføjet to ekstra forstærkningslag og beskyttelse i dæksiden. De to forstærkningslag består af krydsmønstret nylonvæv indkapslet i specialgummi. Vævenes lag er krydslagt i et diamantformet mønster for at give øget modstandsdygtighed og beskyttelse og for at forhindre, at skæreskader i dæksiden bliver dybere. 

Slidbanen har desuden fået et nyt design og en ny udformning af stålkablerne i arbejdslagene for at øge modstandsdygtigheden over for skader og oxidering. 

Øget lastekapacitet – op til 18 procent mere end forgængeren[3]
Den øgede lastekapacitet for dækkene i PRO-serien er et resultat af den forstærkede karkasse (3-stjernet) og den innovative gummiblanding ved dækfoden. Ud over den øgede lastekapacitet på op til 18 procent reducerer dette også risikoen for punkteringer. 

Længere levetid[4]
Dækkenes levetid er blevet forlænget i kraft af de nye gummiblandinger, som giver ekstra beskyttelse og større modstandsdygtighed over for skader sammenlignet med det gummi, der blev benyttet til tidligere generationer. 

Den nye Michelin PRO-serie – XSMD 2+ og XMine D2 – fås fra juli 2018. 


[1] Baseret på sammenligning af MICHELIN® XSM® D2+ PRO og XMINE® D2 PRO med MICHELIN® XSM® D2+ og MICHELIN® XMINE® D2, ifølge Michelins Data Book 2018. De faktiske resultater kan variere.
[2] NRF-teknologi – NRF er en forkortelse for Nappes Reinfort Flanc (forstærkede dæksidelag).
[3] Baseret på sammenligning ved hjælp af computermodeller af MICHELIN® XSM® D2+ PRO og XMINE® D2 PRO med MICHELIN® XSM® D2+ og MICHELIN® XMINE® D2. De faktiske resultater kan variere.
[4] Baseret på øget modstandsdygtighed over for skader og på sammenligning ved hjælp af computermodeller af gummiblandingerne i mønstrene på MICHELIN® XSM® D2+ PRO og MICHELIN® XSM® D2+. De faktiske resultater kan variere. 

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin arbejder målrettet for at forbedre bæredygtig mobilitet for gods og mennesker ved at udvikle, fabrikere og sælge dæk til alle former for køretøjer. Michelin tilbyder også innovative B2B-tjenester, digitale services og udgiver rejseguides, hotel- og restaurantguides, vejkort og geografiske kort. Michelin har hovedkontor i Clermont-Ferrand, Frankrig. Selskabet har 112.300 ansatte i 170 lande og har 68 produktionsanlæg i 17 lande. Dertil kommer Michelins teknologicentre i Europa, Nordamerika og Asien, hvor forskning og udvikling sker. Se mere på www.michelin.com eller www.michelin.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links