Michelins CO2-mål opnår officiel anerkendelse

Report this content

Den uafhængige klimaorganisation, Science Based Targets initiative har nu anerkendt Michelins mål for CO2-reduktion. Et vigtigt skridt på vejen mod Michelins ambition om netto nul-emissions i 2050.

Indfrielsen af Paris-aftalen forpligter lande, virksomheder og enkeltpersoner til en kollektiv indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser (GHG). I sin strategi for at nedbringe udledningen af drivhusgasser har Michelin sat et ambitiøst mål, der bl.a. peger frem mod en netto nul-emission i 2050. Det er denne målsætning, der nu officielt er anerkendt af den uafhængige, internationale klimaorganisation, Science Based Targets initiative (SBTi)[1].

SBTi arbejder for at få virksomheder til at sætte klare og forpligtende reduktionsmål for deres drivhusgasudledning. Anerkendelsen af Michelins CO2-mål sker efter, at det franske dækfirma på eget initiativ har fremlagt sine klimamålsætninger for SBTi.

Her forpligter Michelin sig (Scope 1&2) til at reducere GHG-udledningen fra biobaserede kilder med 38% i 2030 ift. 2010-niveau. Mens Michelin (Scope 3) vil reducere udledningen fra brændstof- og energirelaterede aktiviteter (upstream og downstream transport samt slutbehandling af udtjente produkter) med 15% i 2030 ift. 2018-niveau. Endelig forpligter målene Michelin til at sikre, at 70% leverandører af materialer og serviceydelser i 2024 har sat dokumenterbare reduktionsmål.

Scope 1 udledning stammer fra kilder, der er ejet eller kontrolleret af Michelin. Scope 2 dækker over udledning fra energi, der købes og anvendes af Michelin. Scope 3 omhandler udledning fra Michelins forretning fra kilder, som ikke er ejet eller kontrolleret af Michelin.

Anerkendelsen fra SBTi er det første skridt mod CO2-neutralitet og baner vejen for målet om netto-nul GHG-udledning (Scope 1 & 2) på Michelins sites i 2050. Samtidig styrker SBTi’s anerkendelse Michelins arbejde for at fremme leverandørernes klimaindsats med konkrete reduktionsmål for f.eks. produktion af råmaterialer.

- SBTi’s anerkendelse er endnu blåstempling af Michelins klima- og miljøstrategi. Vi har en ambitiøs strategi og en langsigtet vision for, hvordan vi bidrager til kampen mod den globale opvarmning. Jeg er overbevist om, at den nuværende krise er en mulighed for alle dele af vores forretning til at intensivere vores klimaindsats, siger Florent Menegaux, CEO i Michelin Group.

 

[1] SBTi er et samarbejde mellem fire organisationer med det formal at fremme den frivillige kamp mod klimaændringerne i den private sektor. SBTi blev lanceret tilbage i 2015 flere måneder før COP21 og Paris-aftalen. Bag SBTi står FN Global Compact (UNGC), WWF Verdensnaturfonden, World Resources Institute WRI og CDP. Se mere på https://sciencebasedtargets.org

Pressekontakt Michelin Nordic: Lotta WRANGLE
Telefon: 46 8 709 07 76, Mobil: 46 72 250 07 40, E-mail: lotta.wrangle@michelin.com

Michelin er en af verdens førende dækproducenter og har et mål om at forbedre kundernes mobilitet ved at producere og distribuere de mest bæredygtige dæk, serviceydelser og løsninger. Michelin tilbyder også digitale tjenester, vejkort og guides, der hjælper med til at gøre rejsen bedre. Endelig udvikler Michelin højteknologiske materialer, som i dag anvendes i mobilitetsindustrien. Michelin Gruppen har hovedkontor i Clermont-Ferrand i Frankrig og er repræsenteret i 170 lande, har 127.000 medarbejdere i verden og 69 produktionsanlæg. I alt producerede Michelin i 2019 200 millioner dæk (www.michelin.com).

Tags:

Abonner

Citater

SBTi’s anerkendelse er endnu blåstempling af Michelins klima- og miljøstrategi. Vi har en ambitiøs strategi og en langsigtet vision for, hvordan vi bidrager til kampen mod den globale opvarmning. Jeg er overbevist om, at den nuværende krise er en mulighed for alle dele af vores forretning til at intensivere vores klimaindsats.
Florent Menegaux, CEO i Michelin Group