Sander inviterer erhvervslivet til samarbejde om grøn forskning
Videnskabsminister Helge Sander inviterer nu erhvervslivet til et tættere samarbejde om en grøn forskningsstrategi. Det sker som reaktion på de faldende private investeringer i forskning og udvikling i Danmark.Det var et af budskaberne i ministerens tale på DI’s konference ”Danmark tilbage på vidensporet” i dag torsdag den 11. december 2008.- Det er helt afgørende, at private virksomheder lægger forskning i Danmark. Det er i samfundets interesse, og det er i virksomhedernes egen interesse. For Danmarks fremtid er afhængig af let adgang til viden, siger videnskabsminister Helge Sander.