Gå på musejagt med en kuglepen
Vinteren står for døren, og musene er på vej ind i vores varme boliger. En ganske almindelig kuglepen er et perfekt værktøj, når du skal finde de steder, hvor musene kan komme ind. Her er nogle gode råd til musejagten. ”Netop nu er det en god idé at tjekke huset grundigt, inden musene for alvor slår vinterlejr i vores boliger, ” siger biolog Louise Paaschburg fra skadedyrsfirmaet Mortalin. ”Du behøver ikke noget særligt udstyr – brug en ganske almindelig kuglepen på cirka 7 mm i diameter. Hvert eneste hul, hvor en sådan kuglepen kan komme ind, betragter musene som en middagsinvitation.