Omfattende samarbejdsaftale i Ørestad
NCC Property Development A/S og Ørestadsselskabet har tirsdag den 3. januar 2006 indgået en omfattende samarbejdsaftale om byudvikling i Ørestad. Aftalen betyder, at NCC over de næste fem år skal bygge 230.000 etagemeter erhvervsbyggeri i Ørestad. Hermed skriver aftalen sig ind i den nye bydels historie, som den mest omfattende overhovedet. – Omfanget af aftalen svarer arealmæssigt til mere end fem gange den nye Opera. Og mere end dobbelt så meget som Skandinaviens største indkøbscenter Field’s, der i øvrigt også ligger i Ørestad. Så aftalen er i den grad en milepæl i byudviklingen,