Brandtex koncernen sælges til EQT
Den familieejede virksomhed Brandtex Group A/S (”Brandtex koncernen”) i Brande er i dag blevet solgt til EQT IV Limited (”EQT”). Brandtex koncernen er en af de største tøjvirksomheder i Skandinavien og er kendt for at producere kvalitetstøj til konkurrencedygtige priser. Brandtex koncernen havde i 2004 en omsætning på DKK 3,3 mia. hvoraf ca. 80% blev eksporteret til mere end 25 lande i Europa, USA, Mellemøsten og Asien. Resultat før skat for 2004 var i niveauet DKK 100 mio. Brandtex koncernen er en multi-brand virksomhed bestående af en række selskaber med individuelle mærker, profiler,