Udvidet kundeejerskab af Nordea Liv & Pension i Danmark
Foreningen Norliv køber 45 pct. af aktiekapitalen i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S under forudsætning af de relevante myndigheders godkendelse, der forventes at foreligge i 1. kvartal 2018. Købet øger Norlivs ejerandel i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S til 70 pct. Foreningen Norliv, der repræsenterer kunderne i Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S, køber ejerandelen på 45 pct. af Nordea Life Holding AB. Norliv købte for et år siden en ejerandel på 25 pct. - Norlivs tilbud er det naturlige næste skridt efter købet af en minoritetsandel