Bravida Danmarks CFO træder tilbage – ny CFO på plads
Bravida Danmarks CFO, Jack Nielsen, har valgt at træde tilbage. Han har været i virksomheden siden 2004. I forbindelse med Jack Nielsens afgang kan Bravida Danmark annoncere en ny CFO, der kommer fra en tilsvarende rolle i en stor, international virksomhed.Bravida Danmarks CFO Jack Nielsen har valgt at træde tilbage fra sin rolle. Dermed stopper han efter 20 år i virksomheden, hvor han har haft det overordnede ansvar for Økonomi, Business Controlling og Jura, i alt bestående af omkring 30 medarbejdere. Fremadrettet ønsker Jack Nielsen at beskæftige sig med bestyrelsesarbejde og rådgivning.