International Jerusalem Jazz Festival er tilbage for fjerde år i træk
International Jerusalem Jazz Festival, som i år afholdes den 12.-14. december på Israel Museum i Jerusalem, præsenterer nationale og internationale kunstnere i absolut verdensklasse. Festivalen, som hurtigt har etableret sig som førende på de israelske og internationale jazzscener, byder på unikke originale koncerter, kunstneriske samspil mellem festivaldeltagerne, overraskende popup-koncerter, workshops, jamsessions samt en scene til upcoming artists. Festivalen er omgivet af Israel Museums smukke gallerier og giver dermed både en fordybende musikalsk og kunstnerisk oplevelse.