Klimamøde på Lolland
Klimaet er på dagsordenen i tre dage, når 300 medlemmer fra Junior Chamber International i weekenden samles i Rødby til den årlige forårskongres. Her skal en lang række kendte foredragsholdere inspirere dem til at koble klima og forretning."Klimaet er på mange måder blevet en væsen$tlig konkurrenceparameter i dag. Kunderne vil købe miljøvenlige produkter og serviceydelser, og virksomhederne kan mange gange spare penge ved at indføre en grønnere tankegang i forretningen," siger Allan Andersen, der som Nationalpræsident for Junior Chamber International er øverste ansvarlige i Danmark.