Nordea gør uge 22 til landsdækkende “stop svindel”-uge
Hvert år franarrer svindlere danskere flere hundrede millioner kroner gennem falske mails, annoncer, SMS’er og telefonopkald. Mens de kriminelle bliver stadig mere målrettede og kyniske, er modtrækket fælles viden og sammenhold. I uge 22 slår Nordea-filialer landet over derfor dørene op for alle til arrangementer med råd til at spotte og stoppe svindlen.Antallet af svindeltilfælde stiger fortsat, og dagligt går kriminelle efter at manipulere deres ofre til selv at overføre store pengebeløb eller give adgang til deres konti. Bagmændene bliver stadig mere udspekulerede, så det kræver konstant