Information i markedet om MHI Vestas Offshore Wind og et offshore-projekt i Danmark
Der er i dag information i markedet om valget af MHI Vestas Offshore Wind som foretrukken leverandør til et offshore-projekt i Danmark. Vestas kan bekræfte, at Vattenfall har valgt MHI Vestas Offshore Wind som foretrukken leverandør til levering af V164-8.0 MW-møllen til Horns Rev 3-projektet i Danmark på 400 MW. Hvis og såfremt projektet udmønter sig i en fast og ubetinget ordre, vil Vestas offentliggøre en selskabsmeddelelse herom. Vestas udsender denne meddelelse med baggrund i Vestas’ forpligtelse som dansk børsnoteret selskab, jf. Værdipapirhandelsloven §27, stk. 2.