Ny grill med højere sikkerhed
Schweizisk kuglegrill til gas gør det mere sikkert at grilleStadig flere danskere kommer til skade, når de hygger sig ved havegrillen. På 10 år er antallet af forbrændingsulykker ved brug af havegrill mere end 4-doblet. Det fremgår af tal fra Statens Institut for Folkesundhed. En hyppig årsag til forbrændinger er stikflammer. De kan bl.a. opstå, når fedt eller tændvæske rammer varme kul eller briketter. Børn og hunde er på grund af deres nysgerrighed i særlig risiko. For nylig blev en 2-årig dreng slemt forbrændt, da et familiemedlem ville sætte ekstra gang i grillkullene med tændvæske.