Alliance Advokater udskriver kompetence- og samarbejdspris
Jagten på kandidater til Alliance Advokaters prisuddeling er gået ind. Til maj uddeler Alliance Advokater flere end 50.000 kr. som påskønnelse til foreningslivet i hovedstadsregionen.”Foreninger spiller en stor og afgørende rolle for udvikling og trivsel i lokalområdet. Alliance Advokater har også et lokalt udspring i hovedstadsregionen, og vi vil gerne vise vores anerkendelse og påskønnelse over for personer og grupper, der har opnået eller stræber efter at opnå noget særligt inden for deres felt”, fortæller Alliance Advokaten Ann-Sofie Kold Christensen, fra Advokatfirmaet Kold Christensen.