Alexandra Instituttet i Århus skal hjælpe med sikre visualiseringer
NCC har anmodet Alexandra Instituttet på Katrinebjerg om hjælp til at sikre præcise visualiseringer af byggeprojekters indpasning i bybilledet. Det sker som udløber af erfaringerne fra Bruun’s Galleri, der er opført i præcis den højde, som er fastsat i lokalplanen, men som kom til at tage sig anderledes ud i bybilledet end vist på de visualiseringer, der blev udført under byggeriets planlægning. Problemstillingen kom overraskende for NCC Property Development, der stod for udviklingen af hele projektet. Da først en og siden flere visualiseringer af Bruun’s Galleri viste sig ikke at stemme