Fabrikschefen pisker kollegerne under ugens spinning
De ansatte elsker det! Én gang om ugen sidder fabrikschefen for Isover i Vamdrup, Jesper Knudsen, bøjet over styret på spinning-cyklen, mens han råber kommandoer, der skal få de sveddryppende medarbejdere til at overgå sig selv. Det lykkes næsten hver gang.”Op at stå, for nu går det op ad bakke!” lyder det på en gang kommanderende og opmuntrende til de 20 deltagere på Isovers spinninghold.
”Der bliver virkelig gået til den. Jesper, som er instruktør, er god til at motivere og få os til at give den en ekstra skalle. Musikken eller beatet, som det hedder, gør også meget og sætter tempoet,